Alle mand ude for at rydde sne: Nu kører sneplovene

Snemængderne er meget forskellige.

Snemængderne er meget forskellige.

Al disponibelt mandskab er kommanderet ud for at holde vejene i Roskilde fri for sne. Men der er meget stor forskel på, hvor slemt vejret er i kommunen.

Det kan Lars Møller Jacobsen, souschef på Materielgården fortælle.

- Kommunen er tredelt. Der ligger rigtig meget sne i nord. Gundsømagle og Jyllinge er meget hårdere ramt end resten af kommunen. Her inde i og omkring Roskilde by er der en del sne, siger han og fortsætter:

- Vi har kørt den første runde med rydning i Roskilde Midt, nu sender vi sneplovene på gaden. Dem har vi holdt hjemme, mens det var myldretid, fordi der var rigeligt med trafik på vejene, siger han.

Endelig er meldingen fra den sydlige del af kommunen, at der er meget mindre sne.

- Det har sneet i syd, men slet ikke i samme grad som i midt eller i nord, siger han.

Grunden til forskellen er ifølge Lars Møller Jacobsen en lille forskel i temperaturerne, hvor det har været under nul grader i nord, omkring nul midt og lige en tand varmere i den sydlige del af kommunen.

- Man kan køre på alle kommunens veje, men sker der et uheld eller vælter der et træ, så vil det naturligvis give udfordringer.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...