Husker du? Kæmpe Racehall blev indviet med ræs

Lige nu er der ikke så meget fart over feltet i Racehall CPH, der ligesom så meget andet er lukket på grund af corona-restriktionerne.

Men der var masser af fart over feltet, da verdens største indendørs gokartbane slog dørene op for publikum i februar 2020. Det skete med en festlig åbningsweekend i hallen på Roskildevej i Høje-Taastrup.

Til at skyde festen i gang var borgmester Michael Ziegler (K) og Racehall CPH's direktør, Flemming Grene Thomsen.

- Vi har gjort meget for at indrette en bane, der både er sikker og rigtig spændende at køre - og hvor der er plads til at overhale. Vi vil gerne have, at alle får en god og sjov oplevelse, men også at de lærer noget, sagde Flemming Grene Thomsen ved indvielsen.

Også i den tilhørende amerikanske 50'er restaurant, Sallie's Race Lounge, som ligger i tilknytning til racehallen, var der masser af fest og hygge i åbningsweekenden.

I løbet af weekenden kunne man blandt andet køre om kap med årets motorsportsfund fra 2019, Frederik Vesti, og der var tryllekunstner og ballondyr for børnene samt koncert med Frank Rothstein and the Hurricanes.

Det kan du finde i Racehall CPH

Banen er 1250 meter lang og har 22 sving, og der kan være 36 gokarts på banen ad gangen.

Racehall CPH har derudover 14 børnekarts, 1 twincart til to personer (evt. voksen og barn) og 1 gokart til handicappede.

I tilknytning til Sallie's Race Lounge på 1. sal er der to konferencelokaler med plads til ca. 80 personer

Racehall har i forvejen en bane i Aarhus, der hvert år bliver besøgt af ca. 100.000 gæster.

Sallie's Race Lounge er »lillesøster« til Sallie's Restaurant & Snack Bar, der ligger sammen med Danmarks ældste, eksisterende motel, Wittrup Motel i Albertslund.

Se billeder fra åbningsdagen i billedgalleriet over artiklen.

link

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...