Sætter spot på det lokale forfattermiljø

Mød seks lokale forfattere på Hørsholm Bibliotek

Mød seks lokale forfattere på Hørsholm Bibliotek

Kom til en lokal forfatteraften på Hørsholm Biblio­tek og mød nærområdets forfattere.

"Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men Hørsholm og omegn har et spirende litterært miljø. Derfor sætter Hørsholm Bibliotek onsdag 23. september spot på det nære litterære landskab og på de forfattere, der bor og skriver i området. Hvem er de, hvordan arbejder de, og hvad skriver de?," meddeler Hørsholm Bibliotek i en pressemeddelelse.

Denne sene eftermiddag mellem klokken 17.00 til 19.00 vil der være en enestående mulighed for at møde seks lokale forfattere, der alle har udgivet bøger inden for forskellige genrer.

Dem kan du møde

Forfatterne, man kan møde, er Ulla Conrad, Louise Stuhr, Tobias Stenbæk Bro, Cecilie Overbye, Malene Rossau og Niels Johansen.

Hver forfatter vil på cirka 10 minnutter præsentere sig selv og sit forfatterskab. Og efterfølgende vil der være tid til, at publikum kan stille spørgsmål og måske få signeret bøger.

Biblioteket byder på kaffe og te ved arrangementet. Det er gratis at deltage, men alle, der ønsker at deltage, skal have skaffet sig en gratisbillet, som er tilgængelig via bibliotekets hjemmeside. Jk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...