Ulykke: F1-kører reddet ud af brændende bil

Haaskøreren Roman Grosjean er sluppet med mindre brandskader på hænder og fødder.

Haaskøreren Roman Grosjean er sluppet med mindre brandskader på hænder og fødder.

Haaskøreren Romain Grosjean udgår efter et kollision med barrieren på første omgang af Formel 1løbet i Bahrain. Løbet er sat på pause på ubestemt tid.

I samme øjeblik, Grosjean frontalt ramte autoværnet nærmest uden bremselængde, efter han kom på tværs af Daniil Kvyat (AlphaTauri) i et sving, blev hans bil revet i to stykker.

Den forreste del som smadrede gennem autoværnet sad franskmanden i, da den brød i brand. Hans sikkerhedscelle og nakkebeskytter blev mast ind gennem autoværnet.

Grosjean var selv i stand til at komme ud af den brændende bil, og han skal nu undersøges nærmere.

De første meldinger fra Haas lyder på, at Grosjean er sluppet med mindre brandskader på hænder og fødder.

Banemandskab er i fuld gang med at skære vragresterne ud af autoværnet, der efterfølgende skal bygges op på ny. Den seneste melding lyder fra Formel 1, at der er en pause på ubestemt tid. Derefter kan løbet starte med et varsel på ti minutter.

Haasteamchef Günther Steiner er ude med stor tak til redningsmandskabet i Bahrain.

- Det seneste, jeg har hørt, er, at han er ok. Selvfølgelig er han rystet og skal gennemgå alle undersøgelser.

Jeg takker redningsmandskabet for at være så hurtige. Det var skræmmende, meget skræmmende. Vi var heldige, og jeg foretrækker den slags held fremfor enhver slags held i løbene, siger Steiner ifølge Formel 1's hjemmeside.

Han siger også, at Grosjean er på vej på hospitalet og er ved fuld bevidsthed.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...