Unge med autisme får HF-klasse i Hillerød: - Jeg kan næsten ikke være i mig selv af glæde

Rektor Trine Larsen og leder for inklusionsklasserne Benedicte Guts (bagerst) sammen med 1.N og lærer Pernille Larsen (t.v.) er klar til at byde den nye ASF-klasse velkommen. Skolen har i forvejen inklusionsklassen HF-IN. Foto: HF & VUC Nordsjælland

Rektor Trine Larsen og leder for inklusionsklasserne Benedicte Guts (bagerst) sammen med 1.N og lærer Pernille Larsen (t.v.) er klar til at byde den nye ASF-klasse velkommen. Skolen har i forvejen inklusionsklassen HF-IN. Foto: HF & VUC Nordsjælland

Nu får unge med autismespektrumforstyrrelser, også kaldet ASF, en unik mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i Hillerød. Undervisningsministeriet har nemlig udvalgt HF & VUC Nordsjælland, der siden 2017 har haft særlige HF forløb for unge med dysleksi, autisme og psykisk sårbarhed, til at etablere en af de seks nye ASF-klasser på landsplan.

Det skriver HF & VUC Nordsjælland i en pressemeddelelse.

Rektor Trine Larsen er super stolt af ministeriets anerkendelse af skolens kompetencer og resultater i arbejdet med unge med funktionsnedsættelser. I alt 32 skoler havde ansøgt ministeriet om uddannelsen.

- Det er en blåstempling af den kvalitet vi har leveret, siger Trine Larsen i pressemeddelelsen.

- Vores ansatte brænder for at gøre en forskel for dem, som ikke har de samme forudsætninger som alle andre. I et samfund hvor flere og flere unge mistrives og har det svært i folkeskolen, er det særlige glædeligt, at nogle af de unge nu kan få mulighed for at gå i en ASF-klasse, så de har samme muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse som alle andre. Det er utrolig meningsfyldt, fordi eleverne typisk klarer sig godt og kommer videre i uddannelse og job, siger hun.

Leder for inklusionsklasserne Benedicte Guts er i fuld gang med forberedelserne, så den nye klasse kan komme godt fra start.

- Jeg kan næsten ikke være i mig selv af glæde. Vi holder åbent hus for vores inklusionstilbud tirsdag den 23. januar klokken 18.00, så her kan alle komme og høre mere og møde nogle af de unge, som går på skolen. Vi gør vores ypperste, for at tage godt imod de unge, som bliver en del af vores inkluderende miljø, siger hun.

Den nye klasse har 12 pladser, så interesserede skal skynde sig at søge senest 1. marts 2024 gennem optagelse.dk.

Efter den nye udbudsrunde findes der i alt 19 ASF-klasser i Danmark

Ud over HF & VUC Nordsjælland findes nærmeste tilbud på Københavns VUC

En ASF-klasse består af højst 12 elever

Alle elever har en autismediagnose

Alle ansøgere skal søge via optagelse.dk og fordeles med forrang af Region Hovedstaden

Det faglige indhold og forløb er som alle andre gymnasiale uddannelser

Huen og eksamensbeviset er som alle andre

Med en HF kan man med 2 ekstra fag få adgang til de lange videregående uddannelser

Kilde: HF & VUC Nordsjælland

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på hillerod@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk

Josefine Munch-Petersen, journalist, josefine.petersen@sn.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...