Bordene er dækket med gammeldags duge, kaffekopper og kaffekander er loppefund og det samme gælder tallerknerne og indretningen i det hele taget, for Cafe Liv er helt anderledes end andre cafeer.
Både hvad angår indretningen, men også personalet.
Køkkenchef Anders Touborg står for det kulinariske, men hans medarbejderstab består af unge udviklingshæmmede, der varetager de forskellige opgaver i cafeen, opvask, der varme og kolde køkken og serveringen. Desuden er der også pædagogisk personale tilknyttet.
Menuen er alsidig. Her er både et velspækket a la carte kort, dagens ret og sommertilbud. Og så kan man ydermere få smørrebrød, men kun mod forudbestilling.
Kaffe og kage kan man også få og mad ud af huset er en stor det af Cafe Livs virksomhed.
Der er åbent fra tirsdag til og med fredag.
Cafe Liv ejes og drives af Fonden Det private Botilbud og startede i 2011.
Cafe Liv ligger på Hovedgaden 18 i Høng.
