Det lå lidt i kortene, at Silas Holst skulle overtage sin mors skoleskole i Brønshøj, men han var ikke parat, da den lukkede i sommer. Magien, samværet og samhørigheden på danseskolen savnede han dog så meget, at han den 16. september åbnede sin egen danseskole på Tørringvej i Islev.
”Og min mor kommer til at hjælpe til i vores store lounge-område, hvor der bliver en lille café,” fortæller Silas Holst, der kalder lokalerne på Tørringvej for helt perfekte.
”Jeg bor selv i Brønshøj, er altid kommet med i Rødovre og da jeg så de store lyse og flotte lokaler, gav det hele mening,” fortæller Silas om den nye danseskole, hvor han har håndplukket en række instruktører til at undervise.
”Jeg har altid vist, at hvis jeg skulle åbne en danseskole, så havde jeg en liste med instruktører der skulle undervise og de har heldigvis alle sammen haft lyst til at være med,” siger Silas Holst, der også selv kommer til at undervise, når tiden er til det.
I øjeblikket er han, efter flere års fravær, igen aktuel som danser i TV2s populære underholdningsprogram ’Vild Med Dans’, hvor han danser sammen med skuespilleren Jakob Fauerby.
Alle fortjener at danse
Den nye danseskole har i skrivende stund 22 forskellige hold med alt lige for børnedans til toårige til dans for ægtepar.
”Danseskolen er for alle der vil danse, svede og have det skide sjovt. Det er kun fantasten der sætter grænsen og vi har også solohodl for voksne, hvor man kan lære dansene fra ’Vild Med Dans’. På min danseskole handler det ikke om at skabe verdensmestre, men om at hygge sig og have det sjovt. I min verden fortjener alle minimum én time med dans og musik om ugen,” siger Silas Holst, der udover sin deltagelse i ’Vild Med Dans’ også er kendt for sin medvirken i Dansk Melodi Grand Prix 2010 med sangen ’Come Come Run Away’ og for sin rolle som Danny Zuko i musicalen Grease, der spillede i Tivolis Koncertsal i 2014.
