Det tog et halvt år, men nu åbner Café Vig Bio i Vig igen fredag den 1. november.
Den nye forpagter er Frederik Glisbo, der har en baggrund som faglært kok i det franske køkken.
Han kommer til Vig fra Café Solvogn i Højby Golfklub, men har i flere år slået sine folder på Florentz café & brasserie i Roskilde - det, der tidligere var Hotel Prindsen.
Allerede i begyndelsen af juli havde foreningen Vig Bio fået flere henvendelser, men den endelige aftale er altså først faldet på plads nu.
Frederik Glisbo har allerede lagt sin åbningsmenu ud på cafeens Facebook-side.
