Hotel åbner sin egen restaurant

En pludselig og alvorlig sygdom sendte for få måneder siden entreprenør Jens Würtz, Hotel Lillevang i Slagelse, til tælling.

Han er nu på fode igen og klar til flere eventyr. Eksempelvis åbner Hotel Lillevang sin helt egen a la carte-restaurant den 1. marts næste år.

- Vi har af forskellige årsager opsagt samarbejdet med Roots4, som stod for maden på hotellet.

Root4 vil dog stadig sørge for alle indgåede aftaler frem til midten af februar.

- Men fremover vil vi selv sørge for det, og det sker i skikkelse af Cafe Thorkild.

Navnet har relationer til den person, som for cirka 100 år siden opførte Lillevang, forklarer han.

Det skal være et sted, hvor alle kan gå hen og spise. Ikke kun hotellets gæster.

- Vi vil forsøge at lave det i samme ånd, som resten af hotellet. Altså et hyggeligt sted for alle, uanset om det er forretningsfolk eller familier, siger han.

Igennem de seneste år har Würtz som bekendt haft mange planer for stedet - og han har gennemført langt de fleste. Èn ting nåede han dog ikke i år:

- Jeg havde store planer om at lave et tysk-inspireret julemarked på stedet her i december, men på grund af min sygdom blev det altså ikke til noget, og det ærgrer mig virkelig. Men jeg kan love dig for, at jeg kommer tilbage til næste år, forsikrer han og smiler hengivent til sin Birgit.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...