Ny melding: Vandstand er nu stabil - men situationen er stadig alvorlig

Det er ikke ovre endnu, lyder det i seneste opdatering om oversvømmelserne i Præstø.

Det er ikke ovre endnu, lyder det i seneste opdatering om oversvømmelserne i Præstø.

En voldsom nat i Præstø er ved at være overstået. Sådan lyder det nu fra Vordingborg Kommune.

- Vandstanden er høj men stabil. Det har været lige oppe over, og det har været en hård nat for både Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, Beredskabsstyrelsen, kommunens folk og for de borgere, der har været berørt eller bekymrede. Men det er gået godt, og der har fra alle sider været gjort et formidabelt arbejde og samarbejde, skriver kommunen på sin hjemmeside.

- Situationen har været og er stadig alvorlig i Præstø. Prognoserne forudser fortsat kraftig nedbør og høj vandstand frem til omkring klokken 16, så det er ikke ovre endnu, fortsætter opdateringen.

Sent tirsdag aften blev der lagt en watertube ud på Jernbanevej/Havnevej i Præstø for at sikre mod oversvømmelse af byen. Samtidig kæmpede beredskabet for at sikre de vigtigste bygninger på havnen med sandsække og pumper.

Vandet kom aldrig så højt, at watertuben kom i brug. Det var ifølge Vordingborg Kommune heller ikke forventet på baggrund af prognoserne, men den blev lagt ud for en sikkerheds skyld.

- Watertuben bliver liggende foreløbig indtil i eftermiddag, hvor vi tager stik af situationen. Der er derfor lukket for trafik på Jernbanevej/Havnevej hele dagen, lyder det fra Vordingborg Kommune.

Vandet løber ifølge kommunens folk fortsat den rigtige vej ud af Tubæk Å og ud i fjorden. Derfor bliver den containerløsning, man i al hast opfandt under stormfloden i oktober, da slusen på Østerbro kollapsede, ikke taget i brug. Tværtimod ville containeren, hvis man sænkede den ned nu, give omfattende oversvømmelser fra åen, da vandet fra oplandet i så fald ikke ville kunne komme væk hurtigt nok.

Også resten af kommunen er ramt, da jorden, vandløb og åer overalt er meget vandmættede. Mange åer og vandløb er løbet over deres bredder og ud på marker, haver og veje.

Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...