FREMMEDGJORTHED Jeg er lidt i tvivl om, hvilke kort jeg skal trække, som definerer mig. "Strateg" og "eventyrer" eller "Strateg" og "romantiker"?

Liselotte Lyngsø har trukket sine kort, og nu skal jeg gætte, hvad hun betegner sig selv som. Vi har brikker på spillepladen, og hver gang, man gætter rigtigt om den anden i spillet, rykker brikken frem på den runde plade.

Liselotte har udviklet sit spil TYPISK over en årrække. Og det er tænkt med et ret alvorligt formål, for i sit arbejde som konsulent hos blandt andet store virksomheder som McKinsey og Novo Nordisk står det klart for hende, at folk er blevet dårligere og dårligere til at kommunikere:

"Jeg oplever, at folk får sværere og sværere ved at sidde i en gruppe og samarbejde, og det er direkte samfundsskadeligt, at vi ikke snakker sammen mere i vores samfund," siger fremtidsforskeren fra konsulentvirksomheden Future Navigator, der bor i Hellerup og til daglig hjælper virksomheder med at tænke innovativt.

"Vi swiper os til venner og kærester på nettet. Vi ringer ikke til hinanden. Snart kommer robotterne, som kan lytte til os og forstå vores behov," fortæller hun: "Så når jeg kommer med et spil, der skal få folk til at tale sammen, så er det lidt som at hælde vand på en ørken".

Vi spiller TYPISK på Original Coffee på Strandvejen. Og det er en stor udfordring, for jeg skal prøve at sætte mig ind i, hvordan Liselotte tænker, at bestemte typer vil handle; og vi kender ikke hinanden på forhånd.

Hun trækker et aktivitetskort med spørgsmålet: Du er blevet fyret, hvordan reagerer du? Så trækker hun ét af de ni type-kort, som er inspireret af enneagrammets personlighedstyper. "Jeg vil sørge for, at der er styr på tingene, og at mit skrivebord er ordentligt tømt og at alt er snorlige efter min sidste dag." "Perfektionisten" gætter jeg. Det er rigtigt.

Jeg trækker et aktivitetskort: "Det er din bryllupsdag, og du planlægger en overraskelse, hvad går den ud på?" Jeg trækker kortet strategen, der er en konkurrenceorienteret type.

"Jeg holder bryllupsdag på Charlottenlund Fort", siger jeg: "Og så arrangerer jeg, at et lille fly kommer forbi med et stort banner med en besked til min udkårne, så alle kan se det," jeg har selv udnævnt mig selv til strateg, så jeg må jo vide, hvordan sådan én tænker, men kan Liselotte gætte det. Det kan hun godt.

Hvem er jeg egentlig, tænker jeg, mens vi spiller? Ved jeg det selv? Undervejs skifter mit fokus fra kortene og mit forsøg på at forstå reglerne.

Vi ser hinanden i øjnene over bordet. Det slår mig, hvor naturligt det er for mig, at tænke, at Liselotte må tænke ligesom jeg og være drevet af de samme ting. Også selvom jeg nu ved, at vi ikke er samme "type".

Men kan et spil med typer ændre vores fremmedgjorthed over for hinanden?

"Ja. For her skal vi dels samles fysisk omkring et bord. På tværs af generationer," siger Liselotte Lyngsø:

"Og når vi leger og bruger vores fantasi og forestillingsevne, kommer vi til at møde hinanden på nogle andre planer, hvor kropssprog, intuition og mavefornemmelse er mindst lige så vigtigt. Her træner vi vores empati, og det mangler vi, når skærme tager så meget af vores fokus."

Da vi har spillet lidt, fortæller vi hinanden mere om vores liv. Også nogle af de ting, det kan være svært at se på mennesker med brede smil og tilsyneladende overskud på kontoen.

Vi giver hinanden et kram til farvel på Strandvejen, hvor butikkerne er ved at lukke. Og som Liselotte Lyngsø siger under interviewet:

"Dét vi mennesker har brug for, hvis vi skal trives, det er ikke sms'er og chat-beskeder, det er nærvær og samtale og knus og kram - på lejrbålsfaconen."