Frostvejret kunne ikke være mere passende til en julekalender mandag formiddag. Og faktisk var der gang i optagelser til flere vigtige scener til decembers julekalender på DR1.
For på Hestemøllestræde og på parkeringspladsen ved Sct. Mariæ Kirke og Karmelitterklosteret var der fyldt med varebiler, minibusser og lastbiler fra DR Drama. Anledningen er optagelsen af Tidsrejsen 2, som er opfølgning af den både populære og anmelderroste julekalender Tidsrejsen fra 2014.
Det fremgår af en orientering til naboerne fra DR, at der blive optaget vigtige scener omkring klosteret fra slutningen af 1400-tallet frem til 24. januar.
At Helsingør også kommer til at fylde i en af årets formentlig mest sete tv-programmer er umiddelbart lidt uventet, da både Tidsrejsen 1 og Tidsrejsen 2 skal tage udgangspunkt i Dragør på Amager.
DR oplyser, at der både bliver nye og gamle medvirkende i julekalenderen, men har endnu ikke offentliggjort den fylde liste over skuespillere.
Tidsrejsen 2’ er skrevet af Mikkel Bak Sørensen og Poul Berg, der også skal instruere samtlige 24 afsnit. Poul Berg kender universet godt, da han også i sin tid skrev ’Tidsrejsen’. Han stod også bag ’Julehjertets hemmelighed’ både som instruktør og manuskriptforfatter, oplyser DR.
Optagelserne til ’Tidsrejsen 2’ startede allerede i oktober 2023, og serien vil traditionen tro få premiere 1. december 2024. Optagelserne i Dragør sker i samarbejde med Dragør Kommune.
Det er normalt kun hvert andet år, at DR præsenterer en nyproduceret julekalender, og i december 2023 valgte DR at vise en norsk julekalender, som ikke havde samme seertal, som konkurrenten på TV2, som kunne præsentere en ny dansk produktion.
