Artiklen blev oprindeligt bragt i september 2023 bag betalingsmur. Her kan du læse den gratis.

Mens solens stråler får åkanderne i den lille sø bag Karen Blixens barndomshjem til at lyse op, forvilder en guldsmed sig ind gennem den åbne teltdug og sværmer hen over de fremmødte gæsters hoveder.

Mandag har Karen Blixen Museum Rungstedlund inviteret til overrækkelse af årets Rungstedlundpris, som i år tildeles den kendte skuespiller Conie Nielsen, der har spillet med i store internationale film som Gladiator, Wonder Woman og Djævlens Advokat, ligesom hun har været med i filmen Brødre og DR-serien Liberty.

Prisoverrækkelsen sker som en anerkendelse af hendes overbevisende portræt af Karen Blixen i tv-serien Drømmeren – Karen Blixen bliver til, der udkom sidste år, hvortil hun både er ideskaber, executive producer og skuespiller i rollen som Karen Blixen og som Pellegrina Leoni i dramatiseringen af Karen Blixens fortælling ”Drømmerne” fra Syv fantastiske fortællinger, der løber som et fiktionsspor og kvindeportræt gennem serien.

Artiklen fortsætter under foto...

Et hårdt og godt år

Prisuddelingen foregår i et stort telt på plænen foran museet, der engang var forfatterindens hjem, og museets protektor H. M. Dronningen er sammen med blandt andre udenrigsministeren og flere andre prominente skikkelser kommet for at deltage i festen.

Stemningen er munter sammenlignet med sidste års prisuddeling, hvor museets overlevelse hang i en tynd tråd. Siden har museet fået en midlertidig plads på finansloven, og det har givet arbejdsro.

- Det har været et svært år, og det har været et godt år, opsummerer Michael Bjørn Nellemann, formand for Rungstedlundfonden, inden han henleder publikums opmærksomhed på en episode op til sidste års prisuddeling, hvor en gruppe kvier hoppede over hegnet og stak af fra museets jorde.

- De var sprunget over hegnet og havde simpelthen forladt matriklen i protest over, at Rungstedlund var blevet skåret ud af finansloven, siger han, og publikum morer sig.

- I år er de roligere, som også vi, der arbejder med og på Rungstedlund, er det. De står så smukt og tygger drøv lige så stille. Vi, der arbejder her, tygger ikke drøv. Vi kæmper hver dag, og nu med mere rimelige arbejdsvilkår, tilføjer Michael Bjørn Nellemann og lover, at man fortsat vil kæmpe for, at Karen Blixen museet også har en plads i fremtiden.

Artiklen fortsætter under fotogalleri...

En drømmer

Før Connie Nielsen modtager sin pris og de medfølgende 50.000 kroner, tager også museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard ordet.

- “Drømmeren - Karen Blixen bliver til” fortæller den ikke så kendte historie om de år, hvor Karen Blixen satte sig for at blive forfatter. Som midaldrende og i den grad imod alle odds, lyder det fra museumsdirektøren, der roser Connie Nielsen for at have skabt en vellykket serie, der faktisk formår at filmatisere “Drømmerne”, hvad mange har ønsket, men ingen tidligere er lykkedes med.

- Blandt andre Orson Welles, der måtte give op, siger hun.

Elisabeth Nøjgaard fortæller også, at Karen Blixen brystede sig af sine drømme. At hun gerne sagde, at hun drømte i farver.

- Og ikke overraskende har hun fortalt, at hun drømte bedre end de fleste, bemærker museumsdirektøren til de fremmødtes morskab.

Om at få en stemme

Prismodtageren selv indtager scenen efter en tale af historiker Gry Jexen, der netop har talt om, hvordan kvinder har det med at blive glemt i historien. Hun er forfatter til bogen “Kvinde Kend Din Historie”, i hvilken hun skriver om indflydelsesrige kvinder, der har fortjent deres plads i historien.

Sådan én mener hun også, at Connie Nielsen er, fortæller hun, før prisen overrækkes.

Da hovedpersonen selv indtager podiet, er det som at høre baronessen selv. Hun fortæller, at Karen Blixen har været en helt særlig rolle at portrættere. Selvom man ved meget om Blixen, er det alligevel som om, man ikke kender hende, bemærker Connie Nielsen.

Ligesom Connie Nielsen selv blev beskrevet som et forbillede øjeblikke forinden, fremhæver hun nu, hvordan det er forfatterinden, man kan lære noget af. Karen Blixen som sent i livet valgte at blive forfatter og om nogen fandt sin stemme.

- Hvor mange af os kvinder bruger ikke det meste af vores liv til at give til andre, spørger Connie Nielsen ud i teltet og fortsætter:

- Vi bruger alle de første 40 år af vores liv på at skabe familier, på at tage os af vores børn. Mange af os når ikke at finde vores stemme. Men vi kan sagtens nå at finde vores stemme. Bare kig på Karen Blixen, siger hun.