Busruter lægges om

Fra 12. august er der ændringer på buslinjerne 326 og 327

Fra 12. august er der ændringer på buslinjerne 326 og 327

TRAFIK Mandag 12. august ændres de lokale buslinjer og køreplaner i Halsnæs Kommune. For linje 326 og 327 betyder det, at bussen kører hver time fra morgen til aften.

I marts vedtog Halsnæs Byråd at ændre i de lokale buslinjer og køreplaner. Det er disse ændringer, der træder i kraft 12. august.

Linje 326 forlænges fra Frederiksværk til Hillerød og giver derved nye nord-syd forbindelser gennem kommunen.

Linje 326 kører fremover hver time fra morgen til sen aften alle ugens syv dage. Tidligere kørte sidste bus allerede inden klokken 18.

Linje 327 (Liselejebussen) stopper med at køre i ring og bliver igen dobbeltrettet. Bussen kommer til at køre hver time fra morgen til sen aften alle ugens syv dage.

Endestationen i nord bliver Melby Station. Køreplanen bliver dermed mere overskuelig, og en masse omvejskørsel undgås.

Linje 326: Hundestedhallen - Hundested - Lynæs - Store Karlsminde - Amagerhuse - Hanehoved - Frederiksværk - Skovfogedengen - Kregme - Hillerød.

Linje 327: Frederiksværk Station - Enghaven - Møllevang - Asserbo - Liseleje - Melby - Melby Station.

Omlægningerne betyder, at passagerer i Evetofte, Arresø parken, Auderød og Vibehus får længere til offentlig transport - eller må bruge Flextur i stedet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...