Rikke
Bettina og Søren Hansen har besluttet sig for at sælge slagterbutikken i Klippinge, som de har haft siden 2000.
(Foto: Klaus Slavensky)
Klippinge: For mange år siden stod Deres udsendte langs fodboldbanen sammen med andre forældre og hujede på vores afkom.
Nytilkommet og udvidende om alt på Stevns, og forstod ikke helt det med lørdag, rullepølser og Klippingeslagteren.
Man står i kø hos slagteren
”Der er en kø af biler lørdag formiddag, for alle skal have en af de gode hjemmelavede rullepølser”, lød forklaringen, som jeg viderefortalte til fruen, hvorefter vi blev enige om at køre til Klippingeslagteren for at købe den berømte rullepølse.
Det blev også til et par bøffer, og da vi lørdag aften sad og tyggede dem i os, så vi på hinanden og sagde ”Hvad er det vi har spist indtil nu?!
Siden er turen gået til Klippingeslagteren når der skulle godt kød på bordet, uanset om slagtermesteren hed Poul Nielsen eller Søren Puggaard Hansen, som i dag er ejeren af den navnkyndige butik, som er Stevns’ eneste selvstændige slagterforretning anno 2019.
Slid er årsagen til salg
Men nu lakker det tilsyneladende mod enden, for butikken er sat til salg.
Årene som slagter slider. Arbejdstiden er fra halv fem morgen til 17:30 aften, og det er Søren Hansen, som både åbner og lukker. Så arbejdstiden er mellem 45-50 timer om ugen.
Sørens kone tager sig af regnskaber og andet papirarbejde ved siden af sit job hos revisor Hans Jørgen Rasmussen i nabogaden.
Men nu vil slagterparret stoppe, og det vender vi tilbage til.
Boede i baglokalet
Vi sidder i baglokalet, kontoret. Deres udsendte, slagterparret Søren og Bettina Hansen.
Her sad de to også for mere end 28 år siden, for Søren boede i baglokalet til butikken som lærling.
- Jeg kom i mesterlære i 1984 hos Poul, fortæller den 52-årige slagtermester Søren om dengang der også var slagterbutikker i bl.a. Magleby, Lyderslev og Strøby Egede.
- Jeg boede gratis, men skulle så op ved et-tiden om natten for at passe rullepølserne, griner Søren.
Han havde mødt Bettina til lørdagsbal i Magleby Forsamlingshus, mens hun endnu gik i folkeskolen, og da hun var 17 år og Søren 19 år, og havde lyst til at flytte sammen, så måtte de finde et andet sted end baglokalet på Tværvej 5 i Klippinge, for slagter-Poul synes de var for unge til den slags intimiteter, mindes de begge med et smil.
Den gang var der hele 19 læredrenge fra Stevns på Slagteriskolen i Holstebro, hvor Søren opholdt sig 10 uger af gangen, men kærligheden holdt.
Der skal bæres en del kilo i løbet af en arbejdsdag for at sikre frisk slagtet kød til butikken. (Foto: Klaus Slavensky)
Håndværket er livsstil
Søren startede i praktik som smed, men kunne ikke få en læreplads, og så ”jagede” hans far ham af sted til slagter-Poul, som ikke var interesseret i en lærling.
- Men jeg fik lov til at starte som vaskedreng og rengjorde fade, tønder og den slags, men jeg kendte Pouls drenge, og lidt efter lidt gav han sig, og jeg startede som lærling, husker Søren.
Han er stadig glad for faget.
- Jeg kan smaddergodt lide håndværket. Det er blevet en livsstil. Jeg tænker hele tiden på at planlægge de forskellige produkter, fortæller Søren Hansen.
Ikke dyr nok på Stevns
I 1987 aftjente Søren Hansen værnepligt ved Mandehoved og på Stevnsfortet.
Bagefter blev det til fem år i Kødbyen i København.
Her stod han og skar bl.a. sødmælkskalve op indtil det meste af personalet blev fyret, men Søren blev, indtil han vendte tilbage til det rigtige slagterfag i Klippinge, hvor man selv valgte dyrene, som blev slagtet, parteret og alle varer lavet fra bunden.
- Vi har nu aldrig slagtet mere end 25 pct., men det er rigtigt at vi selv gik ud og kiggede på dyrene, hvordan så deres afføring ud, kropsbygningen og den slags. Det lærer man hen ad vejen, fortæller Søren, som suppleres af Bettina.
- De første otte år slagtede vi selv med dyrlæge, men der er ikke længere kreaturer nok på Stevns, grundet nye regler og kontrol er det ikke rentabel for de mindre gårde. Og der er heller ikke dyr nok til de mange flæskestege til jul eller mørbrad til nytårsaften, forklarer Bettina Hansen.
Slagter-Søren laver alle sine varer fra bunden, og det giver kvalitet på middagsbordene. (Foto: Klaus Slavensky)
Slagtervarer fra bunden
Slagterfaget har også ændret sig, men butikken i Klippinge bærer stadig præg af godt, gammeldags håndværk.
Søren og Bettina Hansen har udviklet mange varianter af pølser, færdigretter og eget røgeri med bl.a. røget flæskesteg, og så leveres der mad ud af huset.
- Det er dansk kød vi har, og vores salg af pålægsvarer er steget. Det er ikke meget vi mærker til debatten om at spise mindre kød, det er som vores kunder siger ”Når vi skal have kød, så skal det være godt”, og så kommer de her, siger Bettina.
- Der er et kæmpe markedet for mad ud af huset, men det har vi ikke kræfter til, konstaterer Søren.
Opskrifterne følger med
Han har en skulderskade, og hun mærker at det er blevet mere omstændigt med papirarbejdet.
Derfor er det tid til at sælge.
- Men vi lukker ikke før vi har fundet en køber som har samme interesse og kærlighed til faget som os, bedyrer Bettina,
- Ja, det ville jo være synd hvis ikke vi selv kan handle et sted med gode varer, griner Søren.
Og står det til slagterægteparret kan kunderne være sikker på, at opskrifterne på rullepølse og spegepølser følger med til den nye ejer, så de utallige elitesmiley på butiksdøren, kan blive ved med at smile om kap med kunderne.
Supermarkederne styrer
Der kan således gå langt tid for Søren ikke længere står og partere kød, og Bettina ikke langer det over disken.
- Vi blander jo alle pølserne selv, også Grethe Mahler-pølsen som er med kartofler, øl og skært oksekød plus flæskekød. De andre går tilbage til Pouls mester Ferdinand, siger Søren.
- Rullepølseopskriften er også fra Pouls tid, og hemmeligheden er, at den bliver kogt rigtigt mør, så den kan bides over, afslører Bettina.
Men i dag er pølsemagerfaget væk på slagteriskolerne, og ifølge Søren lærer eleverne heller ikke at slagte mere, fordi supermarkederne er blevet så store og deres behov styrer uddannelsen, og de har ikke brug for gammeldags slagtere.
- Det er synd hvis håndværket skal uddø. Når jeg får svende ud fra supermarkederne, så skal jeg lære dem op fra bunden. Men de er glade for at være her grundet bedre arbejdstider end i supermarkederne, og så har de altid fri om mandagen, fortæller Søren Hansen.
I form til halvmaraton
Han og Bettina er flyttet fra deres stevnsgård på tre tønder land til Køge, hvorfra de også har mange kunder.
Og hvis man ser Søren løbe fra Klippinge til Køge er det ikke fordi han ikke ejer en bil, men fordi han træner til halvmaraton. Og han er i god form. 15-17.000 skridt bliver det til om dagen, og dertil kommer de mange løft med 40 liters gryder og dyr på op til 70 kilo.
Ferie er der ikke så meget af, men det håber de vil komme.
- Min kone er god til at planlægge ferie. Det klarer hun, og ofte ved jeg ikke hvor vi skal hen, før vi står i lufthavnen, griner Søren.
Modner helt rigtigt
”Der er kommet grise”, siger en af de 3,5 fuldtidsansatte, og Bettina tager tasken og begiver sig over til Lokalrevision, mens Søren åbner for slagterivognen.
- Vi får seks-syv hele grise om ugen, og så skåret kød til bl.a. rullepølse, lever til postejer, men vi ryger selv alle røgvarer, fortæller Søren, mens han bærer kødet ind i kølerummet, hvor f.eks. oksekødet modner 20-30 dage, og grisene en uges tid.
Og kunderne ved, at kødet modner helt rigtigt, ligesom det hakkede kød er frisk og hakkes på stedet.
Kunderne følger med
Søren har ikke spekuleret i hvad han skal når forretningen på et tidspunkt bliver solgt.
- Men det ville være dejligt med et halvtidsjob på 37 timer om ugen, griner han.
Søren og Bettina overtog forretningen i november 2000, og måske får de et 20 års jubilæum med inden en ny ejer tager over.
Det er der med garanti mange kunder som krydser fingre for. Blandt andet Deres udsendtes frue, hvis reaktion på nyheden om at den populære slagterbutik i Klippinge skulle sælges: ”Så må vi finde et andet sted at bo”.
Men hvis ægteparret Hansens kvalitet følger med en ny ejer, så følger kunderne nok med.
sky
