Applus får synshal nummer to i Roskilde

Bilsyn Sjælland på Håndværkervej i Roskilde bliver en del af Applus Bilsyn. Det markeres med åbent Hus og gratis pølsebuffet fredag den 20. september.

53-årige Dennis Petersen, der har synet biler i synshallen siden 2016 for Bilsyn Sjælland, fortsætter som synsmedarbejder. Dennis Petersen blev uddannet mekaniker hos VW i 1986 og kender mange af synskunderne - private som autoværksteder - i forvejen. Han glæder sig til at fortsætte med at levere den lokale, gode service.

- Applus Bilsyn kommer med nogle nye synsværktøjer og produkter, som vi glæder os til at lancere i synshallen. Folk i Roskilde får gavn af mange ting, blandt andet et meget effektivt bookingsystem, et kvalitetsbedømmelsessystem for den lokale synshal, nye synsprodukter og en Drive In, så man ikke behøver at booke tid i forvejen, siger Dennis Petersen.

Ud over den nye synshal på Håndværkervej 55 har Applus Bilsyn i forvejen en synshal på Darupvang 21 i den sydlige del af Roskilde. Med en ny hal ved motorvejen mod København håber Applus Bilsyn på at nå ud til endnu flere synskunder i og omkring Roskilde. Der er åbent hus fra klokken 11.30 til 13.30.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...