For mange danskere er livet blandt de kongelige, noget, man kan følge i glimt i kulørte blade og tv-transmitterede arrangementer, men for Knud Momme har det i 28 år været hverdag. I næsten tre årtier har han været en nøglefigur i kronprins Frederiks hof - som livrist, kammertjener og hoffourer. Det gør ham til en af de personer, som har arbejdet tættest sammen med Danmarks kommende konge, og i et sjældent interview gør Knud Momme os klogere på, hvem Frederik André Henrik Christian, Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, Prins til Danmark, greve af Monpezat, egentlig er. Det hele startede med et telefonopkald og en smøg.

At Knud Momme skulle bruge det meste af sit arbejdsliv på storslåede slotte omgivet af prinser og prinsesser, lå aldrig i kortene. Han er oprindeligt uddannet kok på Hotel Frederiksværk og blev siden oversergent i Søværnet - en karrierevej, en karrierevej, der i 1987 havde ført ham til Grønlands Kommando ved Ivittuut i Sydgrønland, hvor han bestyrede kantinen og kostforplejningen. Lige indtil en oktoberdag i 1991, hvor telefonen ringede.

I den anden ende var Forsvarskommandoen, som spurgte, om han ville være livrist for kronprins Frederik og prins Joachim. Knud Momme havde ingen ide om, hvad en livrist var, men han hoppede på den første Gulfstream hjem til Danmark for at tale med prinserne.

Det første møde husker både Knud Momme og kronprinsen den dag i dag.

- Under samtalen spørger kronprins Frederik pludselig prins Joachim: Har du en smøg? Det havde prinsen ikke, men jeg hev en pakke to Prince Light op fra inderlommen og tændte cigaretterne med min engangs-lighter.

- Det gjorde åbenbart indtryk, for en time efter samtalen var jeg ansat, og kronprinsen har flere gange fortalt anekdoten - senest da han holdt tale til min afskedsreception, fortæller Knud Momme

Altid til rådighed

Da Knud Momme i efteråret 1991 flyttede ind i en tjenestelejlighed på Amalienborg, var prinserne henholdsvis 22 og 23 år. Stillingen som livrist indebar, at Knud Momme stod for alt - lave mad, rydde op, køre bil, pudse sølvtøj, dække bord, servere og meget andet. Han stod til rådighed i døgndrift.

- De første år var prinserne, som unge mænd er flest. De kunne lide at feste, være sammen med venner og gå i byen.

- Kronprins Frederik kunne sagtens ringe sent på aftenen for at høre, om jeg stadig var i palæet. “Hvad tid kan De have maden klar, når jeg kommer forbi med fem venner?”, kunne han spørge. Og jeg svarede: “Det kommer an på, hvor mange retter, De vil have”, erindrer Knud Momme, som mange gange har stået sidst på aftenen og kokkereret til kronprinsen og hans venner.

(historien fortsætter efter billedet)

Aldrig dus

Den nære tilknytning til kronprinsparret er til at få øje på i hjemmet i Lynæs. Kaffen bliver serveret i et Royal Copenhagen-stel med kronsprinsparrets fællesmonogram, der ikke kan købes i nogle butikker. På spisebordet i stuen ligger et julekort, hvor hele den royale familie smiler til kameraet og på en hylde står et billede af kronprinseparret med en personlig hilsen - den fineste gave, man kan få ifølge Knud Momme.

- Jeg indledte hver dag med at sige “Godmorgen, Deres Kongelige Højhed”, men brugte efterfølgende tiltalen kronprins Frederik eller De. Han kaldte mig Momme eller De. Vi var aldrig dus, og vi slækkede aldrig på formerne. Det skal man heller ikke, siger Knud Momme.

Udefra kan tonen give indtryk af en overfladisk relation, men selvom det er fire år siden, Knud Momme fratrådte kronprinsparrets hof, så holder de stadig kontakten. De seneste sms’er mellem dem blev afsendt umiddelbart efter nytårstalen, hvor dronning Margrethe meddelte sin abdikation.

- Jeg skrev “Godt nytår og tillykke med Deres kommende titel” og fik et svar tilbage, som jeg holder for mig selv. Kronprinsesse Mary og prins Christian fik også en besked, siger Knud Momme og erkender, at dronningens abdikation kom bag på ham.

- Der er ikke mange, der har vidst noget om dronningens planer. En lille skare i hoffet, blandt andre hofmarskalen, ceremonimesteren og hofchefen. Havde jeg stadig været hoffourer, havde jeg fået det at vide fem minutter før Hendes Majestæts nytårstale.

To oplevelser ændrede ham

I dag har kronprinsen droppet smøgerne, og hvert år snører tusindvis af danskere landet over løbeskoene for at sprinte, jogge eller trave sammen med kronprinsen og hans familie til Royal Run. Knud Momme husker stadig, da kronprinsen efter et års træning i Marselisskoven stillede op til sit første maratonløb i maj 1992. Selv var han med på budcykel.

- Kronprinsen og de venner, han løb sammen med, havde valgt at være selvforsynende på ruten. Så jeg cyklede rundt på ruten med bananer, vand, og hvad de ellers skulle bruge, fortæller han og fremdrager billeder af en purung kronprins, der krydser målstregen i tiden 3 timer, 6 minutter og 48 sekunder.

Anekdoten tegner et billede af en stålfast ung mand, der når de mål, han sætter sig for. Både fysik og mentalitet får yderligere en dimension, da kronprinsen fuldfører frømandsuddannelsen ved Søværnets frømandskorps i 1995 og fem år senere deltager i "Ekspedition Sirius 2000", en fire måneder og 2795 kilometerlang slædeekspedition nord om Grønland.

- Da jeg startede med at kende ham, var han en ung mand. Men de to ting ændrede ham som mand, og han er meget glad for at have gennemført bedrifter, siger Knud Momme.

- Han fandt ud af, at forberedelse var vigtigt for at kunne præstere. Forbereder du dig ikke i Siriuspatruljen, risikerer både du og din makker at miste livet. Den mentale forandring var tydelig, da han kom hjem, siger Knud Momme.

Hvad siger De, Momme?

Den næste mærkbare forandring kom på den anden side af jorden. Ved OL i Sydney mødte kronprins Frederik en kvinde ved navn Mary Elizabeth Donaldson. De blev siden forlovet og gift i 2004.

- Jeg var vant til, at når kronprinsen fik gaver eller kom hjem med ting fra rejser, så fandt jeg en plads til det, men kronprinsessen blev helt naturligt den, der bestemte, hvor tingene skulle placeres.

I takt med at familien voksede, gjorde hoffet og Knud Mommes beføjelser det samme. Han avancerede først til kammertjener og siden til hoffourer i 2006. Det var et nybrud i moderne kongelig historie, for intet kronprinspar havde tidligere haft sin egen hoffourer - det var forbeholdt regenter.

Frem til sin fratrædelse i 2019 havde han ansvaret for hofhusholdningens mangeartede praktiske opgaver i hverdagen og til fest. Uagtet om det var på Kongeskibet Dannebrog, til en jagt i Nordjylland, et sommerophold på Graasten Slot i 14 dage med mange gæster eller et arrangement på Christiansborg Slot med flere hundrede gæster, havde Knud Momme styr på planlægningen ned til mindste detalje og ansvaret for, at køkkenchefer, oldfruer, taffeldækker, chauffører og eksterne tjenere leverede til punkt og prikke.

- Alle kan i princippet lære at planlægge og afvikle et arrangement med styr på alle detaljer. Det, jeg er mest stolt af, er den tillid, som vi opbyggede gennem årene. Vores snakke - også om mere personlige ting, hvor jeg til tider indtog en rådgivende rolle, når kronprins Frederik kom ned på mit kontor og spurgte: “Hvad siger De, Momme?”

(historien fortsætter efter billedet)

Meget anderledes at være konge

Det er søndag den 14. januar, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsen overtager den danske trone som Hans Majestæt Kong Frederik 10. H.K.H. Kronprinsessen vil fra det samme tidspunkt at regne være H.M. Dronning Mary.

- Han er godt uddannet til jobbet, hans læretid har nemlig varet 23 år længere end dronning Margrethes. Hun har bare været hamrende dygtig. I hende har kronprins Frederik haft en fantastisk læremester, og han er blevet mere og mere engageret. Nu har han en god alder, 55 år, og han har oppe i sit eget hoved mentalt indstillet sig på og accepteret, at han skal være konge. Det gør man ikke, når man er 15 eller 25 år, siger Knud Momme.

Kronprinseparret er ofte blevet rost for deres folkelighed, når de dukker op på landets festivaler, løber motionsløb med folket eller kører rundt på ladcykel i København, og selvom Knud Momme ikke tror, at parret kommer til at lave om på sig selv, mener han alligevel, at deres hverdag kommer til at ændre sig.

- Der er forskel på at være kronprins og konge. Du kommer til at være meget mere på, når du er statsoverhoved for hele rigsfællesskabet. Det betyder også, at kronprinseparret kommer til at interessere sig for andre ting, for eksempel gå mere i Operaen, i kirke og i Det Kongelige Teater. Man kan stadig godt gå til festival, men man skal tænke mere over, hvad man gør.

- Jeg forestiller mig, at alle traditionerne - sommertogter, tafler, karetture og så videre - bliver ved, for det er det eventyrlige ved kongehuset. Men der vil blive lavet noget om. Det har kronprinseparret allerede gjort med de valg, de har truffet i forhold til at opdrage deres børn og have dem i almindelig børnehave og skole. Det er sådan, de er.