Vinhandel i Hegnslund i Klampenborg: Vine, delikatesser og jazz i fredet bygning

Kvalitet koster, men hvorfor nøjes med mindre end det bedste, er mottoet for Bichel Vine, der på lørdag inviterer til julemarked i butikken i Hegnslund

Kvalitet koster, men hvorfor nøjes med mindre end det bedste, er mottoet for Bichel Vine, der på lørdag inviterer til julemarked i butikken i Hegnslund

Bichel er en vinhandel, der ønsker at skille sig ud fra andre. Og med placeringen i det fredede hus 'Hegnslund' i Klampenborg er første skidt taget. Den sorte karakteristiske bygning med træfacaden ligger i Jægersborg Skovdistrikt, og det er Naturstyrelsen, der har udlejet ejendommen til det Aarhus-baserede vinfirma Bichel.

"Stedet passer rigtig fint til vores koncept. Vi vil være mere end en vinhandel. Vi vil gerne have et generøst hus og laver mange events, hvor man aktiverer flere sanser," siger Carsten Johnsen, der er daglig leder af Hegnslund. Samt at Bichels butik på Frederiksberg.

Fredag i sidste uge var der inviteret til Bordeaux-aften med rigelige af smagsprøver på både mad og vin. Og jazz.

"Vi står selv i køkkenet og laver maden, der matcher vinene," siger Carsten Johnsen, hvis vej til vinbranchen er en anelse utraditionel. Han er uddannet på RUC inden for kommunikation og var i 15 år kommunikationschef i Københavns Kommune.

Men tanken om at hellige sig sin passionerede interesse for vine blev ved med at ulme, og for syv år siden tog springet og åbnede egen butik på Frederiksberg.

"Min interesse for vine stammer helt fra, da jeg var i 20'erne, og min svigerfar lod mig smage på en Pomerol. Det var en sanseeksplosion, og her lærte jeg, at det ikke er ligegyldigt, hvad man drikke," siger Carsten Johnsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hos Bichel satser man ifølge ham udelukkede på kvalitetsvine.

"85 procent af alle danskere bruger ikke mange penge på vine. Og jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke vil betale mere end 50 kroner for en flaske vin, når man med glæde giver 65 kroner for en fadøl til en fodboldkamp. Jeg synes, at man går glip af store oplevelser ved ikke at drikke gode vine, for kvalitet koster, og det er synd, at vi sparer på det, vi spiser og drikker," siger han. Og tilføjer at der i tilgift er en "regulerende faktor" i at drikke dyre vine. Man drikker helt automatisk mindre.

Maden, der forhandles hos Bichel er også af ypperste kvalitet. Og alt er af egen import, i lighed med vinene, der er nøje udvalgt hos de europæiske producenter.

I kølemontren ligger der økologiske ænder fra Gothenborg i Them, økologiske lammerygge og franske croissanter lavet på en særlig fransk smørvariant, der ifølge Carsten gør, at de smager, som croissanter bør smage. Her er italienske pølser, franske oste, spanske mandler, kaviar fra Bordeaux ("de producerer den bedste, man kan få"), olivenolier fra Italien og orangemarmelade fra Sicilien.

"Den skulle du prøve. Det er en fantastisk smagsoplevelse, der giver minder om ens barndom," siger han.

Men sådan et glas koster så også 80 kroner. Og det er mange penge, erkender Carsten Johnsen.

"Men så må man spise noget mindre. For vil man have noget, der er særligt godt, så koster det," siger han.

På lørdag den 14. december er der atter gang i festlighederne i Hegnslund. Her har man inviteret til julemarked med vinsmagning og små hapser. Blandt andet bliver der smagsprøver på ænderne og ris a la mande lavet på risottoris fra Italien og med ægte polynesisk vanilje.

"Vi kan godt lide at slå ud med armene og være generøse, og derfor er der gratis juletræ til kunderne, så længe lager haves," siger Carsten Johnsen.

Kan man ikke være med til julemarkedet er der event igen den 27. december hvor der er kaviar masterclass med champagne.

I øvrigt er der hver fredag og lørdag smagsprøver på både mad og vine. Og en snak om, hvilke vine, der egner sig til hvad.

Bichel hos Hegnslund finder man på Strandvejen 859, Klampenborg. Se bichel.dk for yderligere oplysninger.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...