Kabyssen er blevet godt modtaget

Kabyssen - The Pantry på Havnevej er kommet godt fra start. Caféen ejes i fællesskab af Sidesporet og Ulrik Wänglund Jensen, der er daglig leder og idémand bag nyskabelserne ude og inde i bygningen, som tidligere husede Havnecaféen.

Ulrik Wänglund Jensen vægter kvalitet, god service og en hyggelig atmosfære i caféen. Han justerer løbende på menukonceptet og har hovedet fuldt med nye tiltag, som lanceres hen ad vejen. Der er allerede nogle kendte 'klassikere' på menukortet, som Kabyssens originale fish'n'chips, klassiske burger og flæskestegssandwich. Til nyhederne hører blandt andet iskaffe, nye cocktails, en glutenfri burgerbolle og en helt ny burger: Chicken Chili Bacon BBQ.

- Man er nødt til hele tiden at udvikle menukortet, så det er spændende at komme herned, forklarer Ulrik Wänglund Jensen, som nyder dialogen med kunderne og gerne tager imod nye forslag både over disken og på de sociale medier. Dette og hans egne kokkefærdigheder er med til at give retterne et nyt tvists.

Ulrik Wänglund Jensen har ikke fortrudt skiftet til selvstændig:

- Jeg elsker at betjene gæsterne og opleve, at de bliver begejstrede. Folk er meget glade for at komme her og har virkelig taget stedet til sig. Samtidig er det spændende selv at lægge retningen for caféen, konkluderer han.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...