Trafikstyrelsen: Send S-tog til Roskilde allerede i 2029

Forlæng S-togsnettet til Roskilde i 2029. Det vil både give flere og hurtigere tog mellem København og Roskilde.

Sådan lyder anbefalingen fra Trafikstyrelsen i et udkast til en rapport, som fagbladet Ingeniøren har fået aktindsigt i.

Rapporten blev bestilt af Folketinget i 2017 for at give svar på, om der skal S-tog til Roskilde, når S-banen bliver automatiseret og førerløs. Styrelsen mener dog, at det vil være en god idé at fremskynde

S-togsløsningen, der er blevet mere aktuel med den nye jernbane fra København til Ringsted, som til den tid vil være fuldt indfaset og give plads på sporene til Roskilde.

Bliver S-togsnettet forlænget i 2029, kan det give seks afgange i timen fra Roskilde. Samtidig vil der komme flere hurtige regionaltog, idet Trafikstyrelsen foreslår at lade regionaltogene springe Hedehusene over, når stationen får S-tog.

Omkring år 2032 kan der komme automatiserede, førerløse S-tog til Roskilde. Til den tid vil turen fra Roskilde til København H kunne klares på 33 minutter.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...