Joys datter er død: 'Det var og er det hele værd', skriver Joy Mogensen midt i sorgen over tabet af sit barn

Det var kultur- og kirkeminister Joy Mogensens højeste ønske at få et barn. Men natten til lørdag skete det allermest tragiske: datteren Sarah kom livløs til verden.

- Jeg er så utrolig ked af det. Men jeg forsøger at affinde mig med, at det ikke er alting i livet, der kan forklares eller give mening, skriver Joy Mogensen på sin Facebookside.

Hun takker alle, der har inspireret og givet hende mod til at række ud efter forældreskabet, og trods det ubærlige tab fortryder hun intet.

- Det var og er det hele værd. Min lille piges spark i maven, når jeg spillede og sang for hende. Den kærlighed jeg føler for hende nu i den korte stund jeg får lov at holde hende. Det bliver mine mest dyrebare minder. Hold fast i håbet. Frygt ikke, tro kun. Børn er det hele værd. Det er jeg kun mere bestyrket i, skriver hun.

Joy Mogensen frabeder sig bud på årsager eller forklaringer, og vil i stedet prøve at acceptere livets uforudsigelighed.

Hvis nogen har lyst til at sende blomster, opfordrer hun i stedet til at støtte Landsforeningen Spædbarnsdød. Joy Mogensen vil i den kommende tid bearbejde sorgen sammen med sin familie.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...