Roskilde-firma bliver landsdækkende

Revisionsfirmaet Addea i Roskilde har solgt alle bogførings- og regnskabs-opgaver til Azets-koncernen, mens revisionsdelen lægges i et selvstændigt selskab under navnet Azets Audit.

Med aftalen tilfører Addea nu revision til de forretningskritiske løsninger, som kunderne nu kan få under samme tag

Virksomheden på Vindingevej i Roskilde ligger i atypiske rammer. I en tidligere kirke arbejder over 30 medarbejdere med alle former for bogførings-, regnskabs- og revisionsopgaver til virksomheder og organisationer.

Her kommer ikke kun kunder fra Roskilde og omegn, men derimod fra det meste af Sjælland, som søger råd og praktisk bistand hos Addea, der ejes af de tre partnere Michael Lynggaard, Anders Salomonsen og Morten Plenge.

To gange Gazelle

Fokus på service og professionel rådgivning har præget foretagendet siden etableringen. Det samme har væksten, der så sent som i 2016 og 2018 sikrede virksomheden Børsens Gazelle-pris, hvilket blev fejret på Roskilde Rådhus ved den årlige nytårskur for det lokale erhvervsliv og kommunen.

Nu bliver Roskilde-virksomheden med ét pennestrøg landsdækkende, ja faktisk nordisk.

Den nordiske Azets-koncern køber regnskabs- og bogføring-saktiviteterne ud af Addea, mens revisionsopgaverne forbliver i selskabet, der fortsætter under navnet Azets Audit.

Tilbage til rødderne

- Med denne handel får vi som Azets Audit en kærkommen mulighed for at fokusere på opgaver, vi er glade for med rådgivning og revision. I takt med, at vi er vokset, er de mere administrative opgaver helt naturligt vokset med, men nu ser vi frem til at vende tilbage til kerneforretningen, fortæller partner Michael Lynggaard:

- Effektiv administration er vigtigt, men vi vil helst være ude hos kunderne, hvor vi bidrager til at skabe værdi hos dem.

css

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...