Politi og ambulance: Fødende kvinde fik eskorte

En fødende kvinde fik torsdag eftermiddag eskorte på blandt andet Amagermotorvejen på vej mod Hvidovre Hospital. De nærmere omstændigheder kan Region Hovedstadens Akutberedskab ikke oplyse om, men det ligger fast, at det var nødvendigt at komme hurtigt til fødeafdelingen.

»Vi jagter lige nu en grå VW Golf på Amagermotorvejen med både ambulance og politimotorcykel. Dog er der ikke tale om en forbrydelse, men om en fødende kvinde, der har brug for vores assistance. Send gode tanker og giv plads til køretøjerne,« lød det fra akutberedskabet.

Politimotorcyklen sørgede for at bane vej i eftermiddagstrafikken for både privatbil og ambulance.

Aktionen lykkedes. Kvinden fødte ikke på turen, og forældrene er nu trygt overdraget til personalet på Hvidovre Hospital.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...