Tidligere i år har PostNord slået dørene op til fem nye pakkeudleveringssteder i Køge, og nu ser et sjette dagens lys. Denne gang åbnes der hos KMK - Alt Til Kontoret på Strandvejen 74. "Jeg er rigtig glad for, at vi nu rykker endnu tættere på borgerne i den sydlige del af Køge, når vi åbner endnu en Collect Shop. Her kan de nemt og hurtigt hente deres pakker," siger Mette Morsing, distriktschef i PostNord.
