Nyt liv i stort forladt hospitals-højhus

I går startede første skridt mod at omdanne lukkede Helsingør Hospitals hovedbygning til en »landsby på højkant«

Siden regionsrådets lukning af Helsingør Hospital ved indgangen til 2013 har hospitalets syv plan høje hovedbygning på Esrumvej i udkanten af byen det meste af tiden stået tom og forladt hen.

Men i går tirsdag skete der endelig noget i bygningerne, som i dag er ejet af ejendomsudviklingsselskabet Tretårnet ApS. For her begyndte håndværkere at tømme hospitalet for inventar, radiatorer og alt muligt andet. Tilbage kommer kun til at stå de rå rum.

Det er i disse rum, at ejendomsselskabet vil udvikle op til 140 boliger, som for meget stor dels vedkommende bliver på 92 eller færre kvadratmeter.

Målet er at skabe et hus alt fra studieboliger til seniorbofællesskaber.

Ganske vist er der endnu ikke vedtaget en lokalplan for byggeriet, men den forventes at blive vedtaget i starten af næste år.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...