Mette Millner, Naturvejleder, Ishøj Naturcenter, og Cecilie Sand Nørholm, Astrofysiker på Planetarium
Efteråret har lagt sig godt og grundigt over Danmark. Vi mærker det både udenfor, hvor regn og blæst har overtaget vejrudsigten - men også på stjernehimlen. Jævndøgnet den 23. september markerede for alvor vinterhalvårets start, hvor nattemørket nu varer længere end dagslyset.
Det er slut med lyse nætter og tidlig morgensol - noget som især astronomer har glædet sig til! Vinterens mørke og kølige vejr giver nemlig gode muligheder for at kigge på stjerner, meteorer og andre himmelfænomener.
Det kan du se på efterårshimlen
Vinterens lange nætter giver gode muligheder for at få øje på nogle af de mange stjernebilleder, som er synlige fra Danmark. Står man et mørkt sted - det kan for eksempel være på en af Vestegnens strande eller på Herstedhøje i Vestskoven - er det muligt at se omkring 2000 stjerner på den danske nattehimmel.
Mange af os har fra barnsben lært at genkende Karlsvognen, som er de syv klareste stjerner i stjernebilledet Storebjørn - og har man først fundet Karlsvognen, så har man også fundet et pejlemærke til stjernebilledet Lillebjørn. Kigger man i forlængelse af de to yderste stjerner i Karlsvognens »vogn«, finder man hurtigt Lillebjørn, der minder om en lille udgave af Karlsvognen.
Ikke langt fra Karlsvognen og Lillebjørn finder man stjernebilledet Cassiopeia. Cassiopeia er let at genkende, da det er formet som et W. Under Cassiopeia finder vi stjernebilledet Andromeda, hvor Andromeda-galaksen gemmer sig - denne kan man være heldig at få øje på, hvis man er et sted uden gadelys, hvor den vil være at se som en tåget plet mellem Cassiopeia og Andromeda.
Et af de mest karakteristiske stjernebilleder på vinterhimlen er Orion. Stjernebilledet er kendetegnet ved de tre klare stjerner på stribe, der udgør Orions bælte. Tæt på Orion finder vi stjernebillederne Tvillingerne og Tyren. Tvillingerne ligger ovenfor og til venstre for Orion og kan kendes på to klare stjerner, der udgør tvillingers hoveder. Tyren finder vi en anelse til højre for Orion og er kendetegnet ved den klare, røde stjerne Aldebaran, også kaldet »Tyrens røde øje«.
Når du ser et stjerneskud
På en ganske normal aften kan man være heldig at se et enkelt, måske to, stjerneskud. Men under en meteorsværm kan man se mange flere, sommetider op til 100 stjerneskud - i timen!
I november og december kan du opleve tre forskellige meteorsværme; Leoniderne og Ursiderne er to mindre meteorsværme, som kaster 10-20 stjerneskud af sig i timen. Leoniderne udspringer fra stjernebilledet Løven og kan ses fra 6.-30. november, med maksimum omkring 16. november. Ursiderne udspringer fra stjernebilledet Lillebjørn og kan ses fra 17.-26. december med maksimum omkring den 21. december.
Har man mulighed for det, lyder her en stor opfordring til, at man skal gå ud og kigge på nattehimlen den 13.-14. december. Her er der maksimum for meteorsværmen Geminiderne, der udspringer fra stjernebilledet Tvillingerne. Geminiderne varer fra den 4.-17. december og kan give helt op til 120 stjerneskud i timen, når den har maksimum.
Både Leoniderne, Ursiderne og Geminiderne er tilbagevendende meteorsværme, der kan opleves omkring samme tidspunkter hvert år.
Stjerner eller planeter?
Det er ikke kun stjerner, vi kan se på himlen - man kan også få et glimt af vores naboplaneter. Både Saturn, Jupiter, Mars, Venus og Merkur er synlige med det blotte øje i løbet af efteråret og vinteren, og kan også være flotte at observere gennem en fuglekikkert eller et lille teleskop.
Planeterne kan være svære at skelne fra stjernerne på himlen, dog er planeterne oftest klarere end de fleste stjerner og vil ikke blinke ligeså meget som stjernerne gør.
Jupiter og Saturn er begge synlige mod den sydvestlige horisont efter solnedgang. Jupiter er et af de klareste objekter på nattehimlen og er derfor nem at spotte - Saturn vil være at se et stykke til venstre for Jupiter, indtil slutningen af oktober, hvor kun Saturn vil være synlig.
Mars er synlig fra midten af oktober og står lavt på himlen mod østsydøst før solopgang. Mars kan kendes på dens rødlige farve.
Venus står lavt på himlen mod sydsydvest efter solnedgang fra slutningen af november og er især tydelig i løbet af december måned.
Merkur er synlig lavt på himlen mod sydøst før solopgang fra 20. november og frem til 5. december. Merkur er ofte kun synlig i korte perioder ad gangen, da den er tæt på Solen i forhold til os og derfor vil blive overdøvet af Solens lys. Den 11. november vil Merkur faktisk passere direkte ind foran Solen - et fænomen, der kaldes for Merkurpassage.
Merkurpassage, hvad er det for noget?
Merkurpassage, og andre planetpassager, sker med jævne mellemrum i vores solsystem.
Her fra Jorden ser vi en planetpassage, når enten Merkur eller Venus passerer mellem os og Solen. Det gør vi fordi både Venus og Merkur er tættere på Solen end vores Jord. Når Månen passerer mellem os og Solen, er det også en slags passage. I dette tilfælde sker der en solformørkelse, fordi Månen og Solen dækker næsten det samme areal på himlen, selvom de er meget langt væk fra hinanden.
Det er meget vigtigt, at man ikke kigger direkte mod Solen, hverken med det blotte øje eller en kikkert - man kan derimod bruge et solteleskop, som har et specielt filter der gør, at man kan observere Solen.
