I 2015 begyndte 52 tyskstuderende på Københavns Universitet - i år kun 24. Og universiteterne har de senere år nedlagt mindre sprogfag. På gymnasierne havde 28 procent af eleverne i 2007 tre sprog, mod kun 2 procent i 2016. Og i folkeskolen er der heller ikke megen glæde at hente i sprogfag. Godt nok havde 98 procent af 9. klasse afgangseleverne haft engelsk, men kun 82 procent tysk og sølle 10 procent fransk.
- Der har gennem mange år været stort fokus på de naturvidenskabelige fag og en tro på, at bare vi kan engelsk, er alt godt. Men det har bevirket, at alt for få unge mennesker vælger at læse fremmedsprog, både som hovedfag og som tillægskompetence, siger centerleder Mette Skovgaard Andersen, der er leder af NFCC, Det Nationale Center for Fremmedsprog i Østdanmark.
Centeret blev oprettet af regeringen for et år siden og har til formål at styrke fremmedsprogene i det danske uddannelsessystem.
I denne uge sker det blandt andet ved »sprogbrusebade« - små events rundt på folkeskoler og ungdomsuddannelser, der skal vise at sprogfag er mere end sprog, men også kan åbne op for en ny kultur og ny viden.
- De sproglige brusebade er et af mange aktiviteter, der skal give fremmedsprog en lidt mere positiv omtale. Det skal igen være cool at kunne sprog, siger Mette Skovgaard Andersen.
