Prestigefyldt pris til Meny på Værløse Bymidte

Butikschef tog stikket i stor konkurrence

Butikschef tog stikket i stor konkurrence

pris Den var i den grad hjemme for butikschef Sander Dick-Nielsen fra Meny i Værløse, da han tirsdag var til "Danish Retail Awards" i Børsen i København. Han var på forhånd indstillet til den prestigefyldte pris, og da han blev udråbt som vinder, var det en glad ejer af Meny-supermarkedet på Værløse Bymidte, Søren Engberg, der kunne se til fra salen.

"Vi er meget glade. Meny klapper normalt ikke sig selv på skulderen, men det er den mest prestigefyldte pris, man kan vinde inden for vores verden. For at vinde skal man gøre sig gældende på alle felter, og vi synes, han har fortjent prisen. Det er en ret fed butik, vi har, hvis vi selv skal sige det," siger en stolt supermarkedsejer til Furesø Avis.

Han fortæller, at prisen blandt andet bunder i et stort arbejde for at undgå madspil i butikken på Værløse Bymidte. Det er et svensk firma ved navn Why Waste, der har udviklet den nye teknologi, der har været prøvet af som metode i Værløse, og som nu bliver rullet ud til hele landet.

"Systemet registrerer de ældste datoer blandt varerne på hylderne og fortæller, hvor man skal lægge sit fokus. Det er smart, for selvom vi stadig har datovarer, så slipper man for at få mad med hjem, der er for gammelt, og ingen kan jo lide at smide mad ud. Systemet gør, at vi får solgt varerne til en reduceret pris, og at de ikke ender i en container eller en pose med tilbud på madspildsvarer," siger Søren Engberg.

Sander Dick-Nielsen blev varehuschef i 2017 og har gjort en god karriere sidenhen, fortæller Søren Engberg.

"Man kan ikke vinde den pris uden at have et stærkt hold. Og Sander formår gennem sin pasion at smitte hele personalegruppen. Det er først og fremmest ham, der har vundet prisen, og det er en kæmpe glæde at have ham som butikschef," siger Søren Engberg.

I alt var der otte nominerede butikker. Det er Dansk Handelsblad, der i samarbejde med Dansk Erhverv og ZBC, en af landets største erhvervsskoler, uddeler prisen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...