Håndtryk i kø til Medings 100 års jubilæum

Medarbejderne overraskede Frederik og Henrik Meding med en helt speciel gave.

De havde fået billedskærer Sanne Marie Seipelt fra Roskilde til at lave en kopi af den glade og stærke mand, der kækt løfter en stabel brædder i strakt arm over hovedet. Billedet går mange Meding-år baglæns og har været brugt som frimærke, og nu står den som et af de ikoner, der for altid vil være en del af Medings historie.

Henrik Meding tog imod sammen med sønnen Frederik ved den officielle reception på Hotel Kirstine, og der blev brug for stole både inde og ude. Der blev uddelt håndværkerhåndtryk og udvekslet gode ord sammen med et tillykke til dagens hovedpersoner. Det er forholdsvis nyt, at Frederik Meding er vendt hjem og blevet en del af ledelsesteamet, og det er noget som både far og søn er glade for.

Far Henrik blev for nylig 70 år og har desuden været 40 år i familievirksomheden, men han har valgt, at nøjes med at markere T.A. Medings Tømmerhandels 100 års dag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...