Fætter BR-butikken på Farum Bytorv genopstår ikke oven på kædens konkurs og efterfølgende opkøb af Salling Group.
Farum Bytorv fremgår ikke af den seneste liste, som Salling Group har offentliggjort over butikker, som bliver genåbnet.
Det fremgår af en pressemeddelelse på Salling Groups hjemmeside. Da Farum Bytorv heller ikke fremgik af den første liste over butikker, må Furesø-borgerne enten til Hillerød, Roskilde eller København for at finde den nærmeste Fætter BR-butik fremover.
