Besøg af en af Jesus' unge soldater

foredrag Tirsdag 5. marts kl. 19.30 får Glimt, Græsted Hovedgade 34 B, i fællesskab med KLF, Kirke & Medier besøg af Nanna Forum Dideriksen.

Nanna Forum Dideriksen er en af de fire unge, der var med i DR3-serien 'Jesus unge soldater', som kørte over skærmen i foråret 2018.

Her fulgte man hendes første rejse med organisationen Åbne Døre, der arbejder med at støtte forfulgte kristne. På turen var hun med til at levere bibler til kristne i Mellemøsten.

Serien gav også et indblik i hendes hverdag i Danmark, hvor hun brænder for at fortælle om Jesus.

Nanna Forum Dideriksen vil fortælle om sine oplevelser og også om, hvordan det er at genopleve det hele på landsdækkende tv.

Blev der manipuleret med de unge? Fik de lov at komme med deres budskab, uden at der blev klippet så meget, at pointen forsvandt? Og hvordan har reaktionerne været efterfølgende?

Der er gratis adgang til arrangementet, hvor der i løbet af aftenen serveres kaffe og te m.m.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...