Specialskole med høje karakterer: Tid til kage og cava

Sidste år scorede afgangseleverne på Ullerødskolen i Kokkedal landets højeste karaktergennemsnit for specialskoler. Det viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Mandag blev det flotte resultat fejret, da skolens medarbejdere kunne mæske sig i kage, og der blev da også delt cava ud til hver især. Det blev overrakt af formand for Børne- og Skoleudvalget Per Frost Henriksen, skoledirektør Mads Toftegaard og centerchef Marianne Ingeholm.

- De ansatte gør et fantastisk godt stykke arbejde på Ullerødskolen. Og det ville vi meget gerne benytte lejligheden til at sige til dem direkte - og påskønne med lidt godt til maven og halsen, udtaler Per Frost Henriksen i en pressemeddelelse fra Fredensborg Kommune.

Også Ullerødskolens leder, Marianne Washuus, glæder sig også over sidste års resultat. Hun forklarer, hvordan det har været muligt:

- Det kræver et dygtigt og engageret personale at arbejde med elever med vidt forskellige udfordringer og evner. På Ullerødskolen arbejder pædagoger og lærere tæt sammen i klasserne og mellem klasserne, og indsatsen i indskolingen har kæmpe betydning for elevens videre læring, trivsel og udvikling på mellemtrin og i udskolingen. Vi glæder os over førstepladsen - og fortsætter ufortrødent, udtaler hun.

Ullerødskolen er en lille specialskole for normalt begavede elever med diagnoser inden for autismespektret.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...