Dragsholm Slots ejer, Mads Bøttger, der er direktør i brødrene Prices restaurationsselskab bekræfter over for Ekstra Bladet, at han sammen med de tv-kendte brødre har overtaget konditor Mette Blomsterbergs konkursramte lokaler i Kgs. Lyngby.
Mads Bøttger ejer 47 pct. af selskabet, og han fortæller til avisen, at planen er at åbne en amerikansk inspireret diner i de lokaler hvor Mette Blomsterberg har drevet konditori.
Mads Bøttger siger til Ekstra Bladet, at de længe har været op udkig efter lokaler i Lyngby. Brødrene Price og Mads Bøttger ejer i forvejen fem restauranter, som han driver ved siden af Dragsholm slot samt senest som forpagter af Jørgensens hotel i Horsens.
