Det nye Søborg Torv indvies

JanL

Fliser er blevet til græs og blomsterbede, en ny legeplads er kommet tættere på Søborg Hovedgade og på torvet kan man tage ophold på de mange siddeplinte. Også i mørket fremstår pladsen i et nyt lys. På den grønne del af torvet er der kommet lys på legepladsen og lys langs stierne, og på torvet markeres pladsen af lysbånd langs sidde plintene.

Hele ombygningsplanen for torvet har taget udgangspunkt i erfaringerne fra afholdte GladsaxeLiv aktiviteter og borgernes ønsker fra to borgerinddragelsesprocesser.

Blomsterkrukker Kommunen glæder sig til at se mange mennesker til et hyggeligt arrangement, hvor borgmester Trine Græse starter med at indvie pladsen. Herefter vil Tante Lola sammen med de fremmødte børn pynte og dekorere blomsterkrukker fra Meny, og er du plante interesseret, så er der mulighed for at studere en lille udstilling med de anvendte planter i projektet. Arrangementet sluttes af med maner af Gladsaxe Gardens aspiranthold.

Projektet med forskønnelsen af Søborg Torv er en del af Gladsaxestrategien, hvor et af målene er at skabe en grøn og levende by, der giver åndehuller og indbyder til liv og aktiviteter. FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er indarbejdet i Gladsaxestrategien, og projektet bidrager derfor samtidig til opfyldelsen af FN’s verdensmål om at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund.

Program

Kl. 15.00 Velkommen

Kl. 15.15 Torvet indvies ved Borgmester Trine Græse

Kl. 15.30 Åbning af aktiviteter

Tante Lola laver blomsterkrukker med børnene

Udstilling om de anvendte planter på torvet kan studeres

Kl. 16.30 Gladsaxe Gardens aspiranter spiller

Kl. 17.00 Arrangement slutter

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...