Fra stolt beton-kæmpe til beton-brokker: Silo synger på sidste vers

Om ganske kort tid vil nedrivningen være færdig, og DLG's korn silo på Møllevej i Vig vil være jævnet med jorden.

Den grå kolos, der tidligere stak imponerende 34 meter op i luften som Vigs vartegn og skyskraber, troner nu ikke længere i de høje luftlag og er i den hastige nedrivnings-fase minimeret til ganske få etage-meter og tæt på at være udraderet.

Inden længe vil alle den alders-tærede silos mange tons armeret beton være forvandlet til brokker og strittende stål-stænger, der efterfølgende indgår i det store genanvendelses-kredsløb.

Tirsdag flåede den store gravko de sidste store lunser af beton-siloen og løftede dem til bunken af brokker, der knuses og køres bort.

Siloen i Vig blev støbt i beton i 1963, så den kunne stå færdig til høsten 1964. Et stort byggeprojekt, der høstede mindst lige så stor opmærksomhed, som arbejdet med at knuse siloen og jævne den med jorden.

Op fra støvet gror i stedet en stor gittermast - den ligger klar på marken ved siden af og venter på at blive rejst.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...