Rikke Hjulmand er den 1. juni begyndt som projektleder for Bevæg dig for Livet i Lejre Kommune. Det skriver DAGBLADET Roskilde torsdag.
Lejre Kommune blev for nylig en del af det landsdækkende initiativ Bevæg dig for livet, som er et partnerskab med DGI og DIF (Dansk Idræts Forbund). Formålet er at få flere borgere til at dyrke idræt, gerne i fællesskab med andre.
Helt konkret er ambitionen, at halvdelen af befolkningen skal være aktive i en idrætsforening inden 2025, og 75 procent af borgerne skal erklære sig fysisk aktive.
Og Rikke Hjulmand får en afgørende rolle: hun skal mobilisere borgere, foreninger og andre fællesskaber, så endnu flere får øje på glæden ved idræt - også dem, der har lidt svært ved at komme i træningstøjet.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde torsdag.
