Indgreb Syd for Eremitage-sletten får man langs vejen selskab af nedlagte egekævler, der ligger side om side, mens man rundt omkring i Dyrehaven vil støde på flere kæmpe stabler af afkortet træ.
Skovhugsten, som har stået på siden november, har krævet 25 procent af det område, der bliver kaldt 'Indelukket, og som ligger fra hjortekær porten og ned mod Fortunen.
Årsagen til den voldsomme skovhugst er, at der er blevet for tæt i toppen og mangler lys i bunden, forklarer skovfoged Peter Søland.
"Kronerne var vokset sammen og formørkede skovbunden, så der ikke kom græs og urter til hjortene. Og det går ikke, når man er en græsningsskov. Derfor har vi hugget meget og især givet den egebevoksning, som var mellem 60 og 100 år, en ordentlig tur. Men vi lader nogle gamle træer stå tilbage. Det bedste træ sælger vi og bruger overskuddet til driften. Mens resten af træerne rådner i bunden, hvilket svampe, bier, insekter og fugle er glade for, og det skaber en god biodiversitet," siger Peter Søland.
Årligt tjener Dyrehaven op til 2 millioner kroner netto på salg af træ.
I fire måneder har de store maskiner haft deres indtog i Dyrehaven, til forstyrrelse for både mennesker og dyr.
"Langt de fleste kan godt forstå, at vi må fælde så meget, men der er altid nogle, som ikke synes, at det er en god idé, eller blevet forskrækket over, hvor meget vi har fældet. Det kan jeg godt forstå, for det er et stort indgreb. Men vores driftsplan er, at vi skal passe og drive vores bevoksningsområder frem. Hovedformålet er ikke at tjene penge, men at sikre græsningssted for dyrene og fremme biodiversiteten," siger Peter Søland og understreger så:
"Men samtidig med, at vi har fældet, har vi også udpeget 5-10 nye områder, hvor vi skal plante træer og have hegn omkring. Vi planter omkring et par hektar hvert år. For charmen ved Dyrehaven er, at der både er store, gamle og unge træer. Og store sletter. Den driftsform har hersket i 400 år - og den bibeholder vi i Dyrehaven."
Lige nu er en ny driftsplan i høring for Dyrehaven. Den enkelte borger vil ikke mærke de store forandringer, mener Peter Søland.
"Vi fortsætter med at fælde træer, hvor det er blevet for mørkt i bevoksningerne. Den største forandring i forhold til de tidligere driftsplaner bliver, at vi efterlader flere gamle træer til mere naturligt henfald i skovbunden. Nogle vil måske opleve det som mere rodet, andre som et naturligt udtryk," siger skovfogeden.