Legeland: En tur i slaraffenland og op på rodeotyren

I denne uge kan børn fra fjern og nær få brændt en masse krudt og energi af i Stadionhallen i Holbæk.

Hallen er blevet omdannet til et slaraffenland af hoppeborge, rutchebaner, boksemaskiner og en rodeo-tyr. Kort sagt er der rig mulighed, for at børnene kan gå bananas i legens kunst.

De blide og lyse barnestemmer omkranser legelandet, og allerede når man træder ind, fornemmer man den barnelige glæde, som strutter ud af hallen.

I mellem de mange børnehvin og løbende strømpesokker står Jonna Larsen fra Holbæk og betragter sit barnebarn Najas spontane glæde over hoppeborgens mange anvendelsesmuligheder.

- Det er første gang, at vi er her, og det har været en super oplevelse. Det er skønt at se, hvor meget Naja hygger sig, siger hun.

Faktisk har legelandet overrasket hende så meget, at hun senere på ugen vil tage sit andet barnebarn med.

Det er Letlej med Lars Tullberg i spidsen, som er med til at skabe minder og hygge for de mange børn. Det har han gjort i 10 år, og igen i år er det sket i samarbejde med Holbæk Håndboldklub.

- Et forsigtet bud er, at der plejer at komme cirka 1000 børn på en uge. Det, som kendetegner vores legeland er, at vi har et område for de helt små. Det betyder meget, at de små ikke bliver klemt af de lidt større børn, for det skal være en god oplevelse for alle, siger han.

Legelandet har åben hver dag mellem 10 og 17. Det koster 70 kroner for børn over 2 år. Der er gratis entré for voksne i følgeskab med børn

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...