Ankers Tivolipark fejrer 30 års jubilæum med Frederikssund Sommerfest

Snart rykker Ankers Tivoli ind på Bløden, akkurat som de har gjort hver sommer i 30 år

Snart rykker Ankers Tivoli ind på Bløden, akkurat som de har gjort hver sommer i 30 år

FREDERIKSSUND Frederikssund Sommerfest afvikler 30 års Jublilæum den 14. juni hvor Ankers Tivolipark deltager, akkurat som de har gjort igennem alle årene.

Der er med andre ord lagt op til ægte familieunderholdning for børn og voksne i alle aldre, når det familieejede Ankers Tivolipark rykker ind på Bløden i Frederikssund.

"Det er hjerteblod for os at være et familievenligt tivoli for børn og voksne," lyder det samstemmende fra Margit og Benny, der for tre år siden overdrog tivoliet, som nu har været i familiens eje i 44 år og har eksisteret i mere end 60 år, til sønnen Frederik Olsen og svigerdatteren Anne Olsen.

Ankers Tivolipark har med sine mange forlystelser med alt fra fiskedam, lykkehjul, tombola, andedam, til skydebane, radiobiler, kålorm, ruchebane, spøgelseshus, børnekarrusel, store karrusel, og crazy dance, noget for ethvert barn eller voksen. For ikke at glemme den gamle luftgynge, trampolin, og hoppeborge.

Familien bag den populære tivolipark, og hvor Margit og Bennys barnebarn, Andreas også hjælper til, fortæller, at der sommeren igennem vil være en række kendte kunstnere som optræder på tivoliets scene.

Blandt de kunstnere som Ankers Tivolipark i år kan præsentere i frederikssund, er blandt andre Patrick fra X-factor, Mathilde Falck, Toko og Gurli Gris, ligesom tivoliets mange dyrefigurer, Pelle, Løve, Tiger og elefanten Larry som vil dele godter ud.

Pressemeddelelse

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...