Deko By Lind, der forhandler brugskunst og andre ting til hjemmet er flyttet ind i den gamle brugs i Kværkeby.
Her er der cirka 180 kvadratmeter med alskens spændende ting til hjemmet, og der er noget for enhver smag.
Butikken åbnede i RingStedet for tre år siden. Den drives af ægteparret Bettina og Kenneth Lind, der også har webshop.
Parret, som bor i Kværkeby, kunne se, at webshoppen begyndte at trække mere og besluttede derfor at flytte butikken til Kværkeby.
- Jeg har stort set ikke set mine børn i tre år, fortæller Bettina Lind, der glæder sig til at være mor igen.
I forbindelse med indflytningen blev der lagt nyt gulv og der er blevet malet.
Åbningen i marts kom lidt før end ventet, for kunderne stod og bankede på døren, mens parret gik og indrettede butikken.
Varerne er koncentreret om fransk og nordisk landstil. Bettina og Kenneth Lind kører selv rundt i Europa og finder tingene.
Læs mere i Lokalbladet