Tv-læge gæster Store Merløse

St. Merløse: Holbæk Kommune har i år valgt at fokusere på ældres sundhed, og i den forbindelse er kommunens 13 AktivCentre blevet tilbudt foredrag om sundhed af en læge, fysioterapeut, skuespiller osv.

Store Merløses Aktivcenter Møllevang lægger rammer til det første af slagsen onsdag den 19. juni, hvor den kendte tv-læge Peter Qvortrup Geisling er klar med foredraget "Giv dit liv et eftersyn".

I sensommeren - nærmere bestem søndag den 9. august - kommer skuespiller Kristian Dinesen forbi aktivitetscentret og underholder med et indlæg om de tanker, der følger med, når man fylder 90 år.

Senere på året er det aldersforsker og læge Henning Kirks tur til at gæste aktivitetscentret for at fortælle om, hvordan man holder hjernen aktiv.

Endelig kommer fysioterapeut Hanne Tonsgaard til St. Merløse med fordraget "Motion er den bedste pensionsopsparing'.

Der er begrænset plads, så tilmelding til arrangementerne er nødvendig og kan ske til aktivitetsvejleder Christa Dreyer på tlf nr. 72365334.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...