Den hjemmebyggede danske kampvogn, V3, kom i aktion, da modstandsfolk fra Frederiksværk opsporede en række medlemmer af den berygtede Lorenzengruppe - en afdeling i det danske politihjælpekorps »HIPO«, som havde arresteret en lang række danske modstandsfolk og udsat den for både tortur og henrettelse. Lorenzengruppen var natten til 5. maj flygtet og havde gemt sig i et sommerhus i Asserbo i Nordsjælland.
Dagen efter lykkedes det modstandfolk at opspore gruppen. Sommerhuset blev omringet af godt en snes modstandsfolk - og panservognen, der først i sidste øjeblik var blevet færdigbygget - blev kørt i stilling.
Modstandsfolkene afgav to varselsskud, men først på det andet reagerede Lorenzengruppen. Inde fra huset blev der afgivet skud, og V3-kampvognen begyndte nu at skyde salver med det påmonterede Brent Gun-maskingevær.
Efter et par salver dukkede en mand frem i huset køkkendør og erklærede, at man overgav sig.
Jørgen Klem, der var med i aktionen mod Lorenzengruppen, fortæller ifølge hjemmesiden www.befrielsen1945.dk:
»Nu kom de ud med hænderne oppe, og der var også nogle kvinder blandt dem. De fortalte, at der var døde og hårdt sårede inde i huset. Vi gik ind gennem køkkendøren, og her så vi den første sårede, der stod og lænede sig op mod køkkenbordet. Det viste sig senere at være Jørgen Lorenzen (gruppens leder. red.) himself. Inde i stuen mødte os et frygteligt syn, idet borde og stole var splintret. og alt lå hulter til bulter. To mænd sad halvvejs op, men da vi tog våbnene fra dem, så vi, at de var døde. Fra loftet svævede en udstoppet svane over ødelæggelserne. Fra et tilstødende værelse hørte vi skrig, og her lå en hårdt såret kvinde. Hun bad os give sig nådeskuddet. Det viste sig senere at være Anna Lund, som var Jørgen Lorenzens ret sadistiske veninde. Hun blev bragt til Frederiksværk Sygehus, hvor man måtte amputere begge hendes arme. Overlæge Gram fortalte senere, at inden operationen havde hun sagt til ham, at hvis hun døde under denne, skulle hendes søn vide, at hun døde som nazist. Hun overlevede og blev senere dømt til døden, men benådet, og efter endt strafafsoning rejste hun til Sverige.
I et tilstødende værelse fik en kammerat et chok, da skabsdøren gik op og en mand med gennemskudt hoved faldt ud, og hans pistol faldt hen ad gulvet. Der er blevet gisnet om, hvorfor han var kravlet ind i skabet med pistolen i hånden, men jeg er sikker på, at han gjorde det for evt. senere at dukke frem som en ubehagelig overraskelse. Projektilerne fra maskingeværet gik igennem væggene, som var det smør, og han er sikkert ramt i hovedet af et af disse. Spørgsmålet er, om han, da han tog ladegreb på sin pistol, kom til at affyre det skud, der startede skydningen? Det blev aldrig opklaret.«
To af de 19 gruppemedlemmer døde under skyderiet. En havde begået selvmod men fem andre var hårdt kvæstede. Da sommerhuset blev ransaget fandt man 19 maskinpistoler, 11 almindelige pistoler, store mængder ammunition og madvarer og 125 liter benzin.
Ti af gruppens medlemmer blev efter krigen idømt dødsstraf, deriblandt lederen Jørgen Lorenzen, som blev henrettet 10. maj 1949 kl. 10. Seks af dødsdommene blev senere reduceret til livsvarigt fængsel. Det sidste af gruppens medlemmer blev løsladt i 1959.
