Pia Adelsteen satser på EU

Når der engang bliver valg til Folketinget, så står Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti ikke på listen over kandidater, vælgerne kan stemme på. Pia Adelsteen stiller i stedet op til EU-Parlamentet. Her afvikles valget den 26. maj i år.

Pia Adelsteen har på Christiansborg været EU-ordfører i seks år og hun har været medlem af Folketinget siden november 2007. Dertil har hun været valgt til både Slangerup Byråd og Frederikssund Byråd. Hun bor i dag i Mariager i Jylland og er valgt til Folketinget i Egedal-kredsen i Nordsjællands Storkreds.

Pia Adelsteen er opstillet som nummer tre på Dansk Folkepartis liste til EU-valget efter spidskandidat Peter Kofod, der også forlader Folketinget, og nuværende medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen.

Dansk Folkeparti opstiller på partiliste og med placeringerne er klart angivet, hvem partiet ønsker valgt til EU-Parlamentet.

Ved valget for fem år siden fik Dansk Folkeparti valgt fire kandidater, i kraft af et rekordstort personligt stemmetal til Morten Messerschmidt, som siden på vej tilbage til dansk politik. Han er opstillet til Folketinget i Nordsjællands Storkreds.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...