Kristne og kulturradikale krydser klinger og mødes

foredrag Onsdag 13. marts kl. 19 er der i Præstegårdslængen i Lynge foredrag med radiovært og redaktør for DR Tro Christoffer Emil Bruun om hovedstrømninger i det 20. århundrede.

Under det moderne gennembrud var de kristne og de kulturradikale uforenelige modsætninger. Men i løbet af det 20. århundrede bliver de to strømninger hver især mindre dogmatiske.

Det kulminerer i kølvandet på Muhammedkrisen, hvor dagbladet Politiken sætter hensynet til en religiøs minoritet over forhånelsen af den.

I det 21. århundrede krydser kristne og kulturradikales interesser.

De to tidligere modsætninger samles nu om omsorg for klima og bekymring for kulturløshed, mens nye fælles fjender ser dagens lys, lyder det i oplægget til foredraget i en pressemeddelelse fra Lynge-Uggeløse Kirkekontor.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...