Stort rykind hos Loop Fitness

Mere end 150 mennesker lagde vejen forbi da nyt fitness center åbnede på Magleblik

Mere end 150 mennesker lagde vejen forbi da nyt fitness center åbnede på Magleblik

Fitness Der er blevet knoklet nærmest i døgndrift de seneste måneder på at omdanne den gamle købmandsforretning på Havtornvej i Frederiksværk, til et helt nyt og topmoderne fitnesscenter.

Og lørdag formiddag kunne Janie og Søren Rantov endelig lukke op for Loop Fitness i Frederiksværk.

Det blev et tilløbsstykke af de store. Det skønnes at omkring 150 mennesker i alle aldre kiggede forbi på åbningsdagen, hvor der budt på friske bobler og kage.

Da formand for Ældresagen i Frederiksværk Helge Friies Andersen klippede det røde bånd og officielt åbnede centret, stod for folk i kø på den røde løber udenfor for at hilse på.

"Det er helt overvældende og fantastisk at blive taget så godt imod, alle er kommet med positive tilkendegivelser og tilbagemeldinger til os", lød det fra Janie Rantov på åbningsdagen, og på en dag hvor der var travlhed med indmeldelsesblanketterne, blev centrets åbningstilbud forlænget:

"Vi har fået lov, at fortsætte vores åbningstilbud frem til den 18. februar, så man kan godt blive meldt ind og træne 30 dage for 1 krone lidt endnu", siger Janie Rantov.

Instruktørerne i Loop Fitness har nu travlt med at give prøvetimer og instruktion til de mange nye medlemmer.

Og tirsdag 26. februar kl. 15-17 åbner centret dørene for deres første arrangement. Et lungearrangement for såvel medlemmer som ikke-medlemmer, hvor alle kan komme og få målt deres lungekapacitet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...