Efter ni år i Sydspanien ville Susanne Krage og hendes mand Richard hjem til Danmark. Drømmen var at finde et hus tilhørende et gods og leve med naturen tæt på og i fred og ro efter et langt liv med masser af kolorit og fart på. Men efter bare et år døde Richard og Susanne Krage sad alene tilbage.
- Det var jo slet ikke meningen, jeg skulle bo her ude helt alene. Jeg har altid haft en mand ved min side, men jeg er ved at falde til ro nu. Maleriet og naturen her gør, at jeg føler mig bedre og bedre tilpas, siger Susanne Krage.
Hun tager imod i det charmerende bondehus på Topperne ved Tindinge Banke. Stuen er omdannet til atelier.
- Jeg maler meget bedre hernede i stuen end ovenpå. Her kan jeg følge med i alt, smiler Susanne Krage.
Hun har en spændende baggrund og har levet et liv, der har været mere farverigt end de flestes.
I sin tidlige ungdom levede hun det vilde liv i København og den tid, samt hendes ægteskab med den kontroversielle forfatter Henrik Stangerup, har hun skrevet en bog, Natsværmer, om.
Men maleriet har altid været en del af hendes liv.
- Min far var arkitekt, Constantin Krage hed han. Han sad altid og tegnede eller malede og begge mine brødre, som er noget ældre end jeg, malede. Min første udstilling var i 1979, hvor jeg udstillede sammen med min far. I 1982 kom jeg til Galleri Knud Grohte i Charlottenlund, som jeg siden da har været en fast del af, fortæller Susanne.
Maler glæde og harmoni
Susanne Krage er uddannet reklametegner, en uddannelse hun aldrig har brugt. Men håndværket lærte hun og så har hun fantasi og sit eget indre univers.
- Jeg begyndte at male katte. Og haver. Jeg maler tit motiver, der er glade og harmoniske. Måske som en kontrast til det vilde liv, jeg har levet med forskellige ægtemænd, griner Susanne Krage.
I dag er hun 73 år, men den lidt uskyldsrene barnlige charme, hendes billeder indeholder, ses stadig i smilet og de blå øjne.
Susanne Krages malerier er kendt i mange sammenhænge. På Sebastians cover til lp´en Den store Flugt, på chokoladeæskerne fra Svend Michaelsen, plakater til Bakken, illustrationerne til Johannes Møllehaves Børnebiblen og ikke mindst mange malerier fra det parisiske cafemiljø har hun malet. Alle sammen motiver, der emmer af fred og idyl.
- Jeg har altid fundet ro i maleriet. Jeg maler hver dag, jeg kan slet ikke lade være. Når jeg bliver træt af at male idylliske billeder, laver jeg kvindeportrætter. Amy Winehouse-portrættet skal i denne uge til Galleri Knud Grothe, hvor det skal med i en udstilling, der hedder »Når kvinder maler kvinder«. Amy var vild og rå. Det kan jeg godt lide. Jeg kan også godt lide at male Frida Kahlo. Mænd gider jeg til gengæld ikke at male. De er for kedelige, mener Susanne Krage.
I det gamle Posthus i Ruds Vedby nyder maleholdet om mandagen godt af hendes kunnen. Susanne Krage underviser nemlig i maleri hver mandag.
- Jeg er en festabe og elsker at være i København, men jeg synes der er blevet alt for stressende derinde. Jeg glæder mig altid til at komme hjem igen til mit bondehus, skoven og maleriet, slutter Susanne Krage.
