Flotte lange kjoler og sorte svalehaler blev trukket hen over slotspladsen foran Amalienborg, da dronning Margrethe traditionen tro indbød til det årlige nytårstaffel.
Nytårstaflet, som blev holdt i Riddersalen i Christian VIIs Palæ på Amalienborg Slot, for regeringen, landets øverste embedsmænd og Hoffets ledelse, er en århundrede lang tradition.
Oprindelsen til nutidens nytårskure og nytårstaffel fortaber sig, men allerede midt i 1600-tallet omtales begivenhederne omkring årsskiftet som en gammel skik, og grundelementerne er stadig de samme.
Da Christian 5. i 1693 gav statutterne til Elefantordenen og Dannebrogordenen, blev 1. januar en af ordensdagene. Kongerne holdt taffel for ridderne på denne dag, og den beholdt sit præg af en lukket begivenhed, selv da flere og flere med tiden kom til at deltage. De første ordensriddere var, bortset fra udlændinge, kongens hofkavalerer og nærmeste rådgivere - datidens regering og højeste embedsmænd og ved enevældens afskaffelse trådte ministrene og Lands- og Folketingets formænd i deres sted, også ved nytårstaflerne.
Da nytårstaflet ikke længere udelukkende var for riddere, blev kredsen udvidet til også at gælde de kongelige damer, Hoffets ledelse og udvalgte institutioner med nær tilknytning til kongemagten: livregimentet, der beskyttede kongens person, militæret (for statens sikkerhed), politiet (borgernes sikkerhed), foruden kirken, Højesteret og Københavns Universitet. Alle de personer, som står i spidsen for disse institutioner, figurerer også i dag på gæstelisten til nytårstaffel.
Menu ved det kongelige taffel:
Hummersoufflé
Savoykål og skorzonerødder
Lammekrone
Saltbagt selleri og porrer
Madeirasauce
Svampeflan
Dur Mou
Syltede Kumquats
Dertil blev der drukket:
ROSENBORGVIN CHATEAU DE CAYX 2015LES AQUARELLES DE SA MAJESTE LA REINEDE DANEMARK, MAGNUM MOËT ET CHANDONCUVEE M & H SPECIAL
Se Kongehusets video om forberedelserne til nytårstaffel:
