Sjællandsk energikæmpe klar med mia-investering i solceller

Den sjællandske energikoncern Andel vil opføre 15 solcelleparker rundt om i landet. De første i Sorø, Næstved, Vordingborg og Guldborgsund ventes klar i år eller næste år.

Den sjællandske energikoncern Andel vil opføre 15 solcelleparker rundt om i landet. De første i Sorø, Næstved, Vordingborg og Guldborgsund ventes klar i år eller næste år.

En række store markarealer rundt om på Sjælland skal i de kommende år ikke længere levere korn, raps og andre fødevarer til danskerne. I stedet vil landets største, andelsejede energikoncern Andel og energiselskabet Better Energy sætte strøm til fire store solcelleparker, der sammen med 11 andre parker, de er på tegnebrættet, skal levere strøm til hvad der svarer til op imod 1,3 millioner danskeres årlige strømforbrug.

Det oplyser de to selskaber tirsdag morgen.

I første omgang vil de to selskaber sætte strøm til fire parker, der enten er opført eller er på vej til det, i Sorø, Næstved, Vordingborg og Guldborgsund Kommuner. Alene de fire parker til sammen vil levere, hvad der svarer til op imod 490.000 husstandes årlige elforbrug. De skal tilsluttes elnettet enten i år eller næste år, er de to selskabers forventning.

Andel har tidligere - også her på Sn.dk - meldt ud, at man ville investere op imod 90 milliarder kroner frem mod 2035 i grøn energi. Og ifølge administrerende direktør Jesper Hjulmand er solceller i den grad blevet det mest interessante område inden for grøn energi for Andel at investere i lige nu.

Han betegner samarbejdet med Better Energy, der er et partnerskab, som et oplagt strategisk skridt for energikoncernen i arbejdet for at skabe mere vedvarende energi i Danmark.

- Vi står midt i en dybt alvorlig klimakrise, der kræver vores handling nu. Vind- og solenergi på land er den hurtigste måde at udbygge vores vedvarende energi i Danmark. Det er derfor også naturligt, at vi øger vores engagement i solenergi. Der er tale om en meget ambitiøs aftale, som vil øge den samlet produktion af vedvarende energi i Danmark og som også får markant effekt i forhold til Andels mål om, at vores produktion af vedvarende energi når 10 TWh i 2035, siger han i en pressemeddelelse.

De to partneres ambitioner om 11 yderligere parker er ikke konkretiseret på nuværende tidspunkt.

: Park ved Vedde mellem Dianalund og Stenlille med kapacitet på 107 MWp og en forventet produktion svarende til omkring 79.000 danskeres gennemsnitlige strømforbrug på et år.

: Park ved Køng Mose med kapacitet på 187 MWp og en forventet produktion svarende til 124.000 danskeres gennemsnitlige strømforbrug på et år.

: Park ved Saltø Gods med kapacitet på 121 MWp og en forventet produktion på hvad der svarer til omkring 68.000 danskeres gennemsnitlige strømforbrug på et år.

Guldborgsund: Park ved Radsted og Grænge ved fra Nykøbing Falster. Kapacitet på 329 MWp og en forventet produktion på hvad der svarer til omkring 218.000 danskeres gennemsnitlige strømforbrug på et år.

Har du en kommentar eller et nyt perspektiv til denne artikel, et konkret tip om en helt anden historie eller noget i din hverdag i din kommune, på vores egn og i vores region, som du undrer dig over?

Så vil jeg meget gerne høre fra dig.

Du kan kontakte mig på tomas.revsbech@sn.dk eller redaktionen på sj@sn.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...