Det er forbløffende, hvor enkle ting somme tider kan være, selv om opgaverne, der skal løse, kan være nok så komplicerede. Kompliceret er det med sikkerhed, når 1000 år gamle og kolossalt skrøbelige nationalklenodier som Skuldelev-skibene skal skal sikres for fremtiden, og formidlingen af historien, der knytter sig til dem, skal formidles på en ny måde - men måden, det nu bliver løst på, forekommer brillant i al sin enkelhed.
At læne sig op ad arkitektur fra vikingetiden, er nærliggende, men den kæmpe trælade, som er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, løser den stillede opgave så fint, at den overviste alle i dommerkomiteen i Vikingeskibsmuseets arkitektkonkurrence.
Det valgte projekt kan ikke undgå at blive et nyt vartegn for Roskilde.
Nybygningen korresponderer fint, både med den gamle Vikingeskibshal og med museets bygninger på museumsøen. Den har lodrette elementer i samme rytme som ovre i hallen, og den bliver bygget i træ, så der også er sammenhæng med de mindre nabobygninger ovre på øen.
Bygningen bliver ikke til at overse - den er 12,8 meter høj - men dommerkomiteen roser den også for at respektere det bestående og for at at være næsten underspillet med sit uprætentiøse udtryk og ved ydmygt at træde til side i sin placering på grunden.
Den ny hal, som i projektet bliver omtalt som Skrinet, placeres nemlig umiddelbart vest for den kilde, der løber ud i museumshavnen. Dermed bliver det taget hensyn til udsigten over fjorden, og dermed bliver strandengen bevaret. Fremover kommer den til at fremstå mere vild.
Indgangen til hele Vikingemuseet bliver placeret i den ny bygning, i den nordlige ende, hvorfra der også bliver en fin visuel kontakt til øen og hallen, og hvor det markante tagudhæng, der er over hele Skrinet, forlænges, så der bliver en stor, overdækket platform.
Inde i den store træbygning vil Skuldelev-skibene kunne udstilles som en samlet flåde, for der bliver tale om ét stort rum, hvor lys og lyd kan iscenesætte både helheden og det enkelte skib. Det åbne rum giver stor fleksibilitet og mange muligheder for formidlingen, omend der også er udfordringer, som efter dommerkomiteens opfattelse bør bearbejdes yderligere. Det gælder blandt andet nogle backstage-funktioner.
Gulvet i Skrinet vil ligge i kote 3,2, og bygningen, som er placeret på det højeste punkt på museets grund, får desuden en betonsokkel, der sikrer mod vand op til kote 3,8, dvs,. 380 centimeter over dagligt vande. Med andre ord vil stigende vandstand og kommende stormfloder ikke være noget, der kommer til at true vikingeskibene. På den måde peger bygningen, hvis ydre har rødder 1000 år tilbage, mange generationer frem i tiden.
Også Vikingeskibshallen bliver mod vand, omend den gamle betombygning ikke længere skal beskytte uerstattelig nationalarv. I stedet skal den være rammen om udstillingsaktiviteter og huse en cafe. Ud mod fjorden er det planen at beskytte hallen med betonfinner, der kan rejses i fremtidige stormfloder.
Hallen kommer desuden til undergå en forvandling, så den kommer til at hænge sammen med. Den lange facade mod syd bliver forsynet med oplukkelige døre, der kan åbnes ud til en stor trappeformation i hele bygningens længde. Det er en invitation til at tage ophold på trappen, hvorfra man kan følge med i alle de aktiviteter, der kan finde sted på strandengen.
Også mod vest kommer hallen til at åbne sig. Kommer man ovre fra museumsøen, vil man nærmest blive trukket indenfor i hallen, hvor gulvet i den vestlige ende af bygningen bliver, så det kommer i niveau med plænen udenfor og med den nedre del af hallen, hvor skibene er udstillet i dag.
De arkitektoniske greb, der liver taget i anvendelse i Vikingeskibshallen, vil samtidig sikre de naturlige forbindelser og dermed sammenhængskraften med Skrinet og museumsøen.
Projektet indebærer også, at der kommer en ny bro over museumshavnen til erstatning for den nuværende hollænderbro.
Den ny bro bliver der behov for, fordi museet fremover får fire betalingszoner - størstedelen af Skrinet, en del af Vikingeskibshallen, broderparten af den strandengen, der ligger mellem Skrinet, som næsten hele museumsøen.
Det vil stadig være muligt at passere fra Strandengen hen forbi hallen, over museumsøen til havnekajen, men stiforløbet bliver anderledes. I vinderprojektet er stien skitseret med et forløb syd om hallen, men med større afstand end i dag, og videre på nordsiden af museumsøen, bag om alle museumsbygningerne og tilbage i det nuværende tracé ved Cafe Fjordliv.
Den ny bro skal placeres ved museumsøens nordøstlige nok.
Finansieringen af nybyggeriet har været på plads i nogle år: Det kom de med private donationer på 135 millioner kroner - fra Villumfonden, der støtter med 60 millioner kroner, Augustinus Fonden og Louis-Hansens Fond, som har givet henholdsvis 50 og 25 millioner kroner. Derudover er der en finanslovsbevilling på 150 millioner kroner og et bidrag fra Roskilde Kommune på 25 millioner kroner, i alt 310 millioner kroner.’
Renoveringen og ombygningen af Vikingeskibshallen, som ligger i projektets anden fase, er endnu ikke finansieret.
Nybyggeriet forventes på nuværende tidspunkt at være afsluttet i 2027, så Skuldelev-skibene kan flyttes i 2028, hvorefter Vikingeskibshallen vil være renoveret i 2030.
