Apoteker forsikrer efter medicinmangel: Der findes altid en løsning

Hvis man går ind ad døren hos Ringsted Apotek, går man ikke tomhændet derfra igen.

Det forsikrer Jørgen Moestrup, ejer af apoteket i bymidten samt Klosterparken, efter en forsyningskrise i et par uger har presser medicinpriserne i vejret og efterladt flere hylder tomme hos landets apotekere. Ifølge apotekeren findes der altid en løsning.

– Vi har kunder hver dag og bare her til formiddag har jeg haft to, men de er gået herfra med enten et andet produkt eller med en lægehenvisning i hånden, siger Jørgen Moestrup, der godt må ordinere et alternativt lægemiddel, hvis det indeholder samme aktive stof, og hvis det udløses på samme tid.

Jørgen Moestrup medgiver dog, at han har haft kunder, som han desværre ikke har kunne hjælpe.

– Der har været nogle perioder, hvor vi ikke har kunne sælge receptpligtig medicin til kunder med muskelsmerter eller gigtsmerter. Der er ikke så mange, der bruger det, men ikke desto mindre er det uheldigt for dem, siger apotekeren.

Kopisterne falder på stribe

Flere apoteker har manglet receptpligtig medicin på hylderne i de sidste par uger på grund af en verdensomspændende råvaremangel. Det har presset priserne på originalprodukterne, mens kopisterne er ramt på stribe.

– I Danmark har vi Europas billigste prisniveau på lægemidler, fordi der er så mange kopivarer. Det er dog også svagheden, for når der er så mange, der leverer det samme, går alle ned, når der er råvaremangel eller andre udfordringer, siger han og uddyber:

– Udover råvaremangel kan det også være på grund af øget krav til lægemidler generelt som følge af corona eller fejl på emballagen, som flere fabrikanter på det sidste har oplevet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...